VILDE PRISER PÅ LØBESKO, LØBETØJ OG TILBEHØR - FIND JULENS BEDSTE TILBUD TIL LØBEREN HER
×
Artikel

Nike Air Zoom Pegasus 31

Nike Air Zoom Pegasus 31 - Mo Farah

 

Nike Pegasus løbesko har igennem historien været en af de mest solgte og et ikon inden for løbesko til den neutrale løber. Den nye Air Zoom Pegasus 31 er blevet totalt redesignet og gjort hurtigere. Nike havde allerede i de første udviklingstrin af Pegasus 31 fået OL guldvinderen Mo Farah til at teste skoen og komme med feedback på skoens performance. Sammen med Mo Farah’s feedback og resultaterne fra Nikes Sports Research Laboratorium lagde det grunden for mange af de nye detaljer og egenskaber ved den nye Nike Air Zoom Pegasus 31. Igennem udviklingsfasen har den nye Pegasus 31 samlet været testet i mere end 26.000 km.

 

Nyhederne i Nike Pegasus 31 

En af de store ændringer i den nye Air Zoom Pegasus 31 er hele opbygningen af mellemsålen, for at give løberne en mere naturlig løbeafvikling. I mellemsålen har Nike bl.a. ændret hældroppet, støddæmpningen og skoens afsæt. Mellemsålens hældrop er blevet sænket med 2 mm fra 12 mm i Pegasus+ 30 til 10 mm i Pegasus 31.

 

Pegasus 31 med 10 mm drop

 

Støddæmpningen i den nye Pegasus 31 er med Air Zoom teknologien, som er en luftpude med flere tusinde små fibre. Når fibre trykkes, og man efterfølgende slipper dem, vil de udvide sig som en fjeder. Det giver en hurtig og meget responsiv støddæmpning, som giver ekstra energi til løberens afsæt. Zoom Air puderne er placeret i hælen for at give en behagelig støddæmpning og mere energi til afsættet.

 

Nike har også arbejdet med løbeafviklingen for at give en rullende og hurtig afvikling af løbet ved tæernes afsæt. I mellemsålen er starten af afsættet flyttet længere ind under foden, så man tidligere begynder at føle rullet mod afslutning i afsættet.

 

Afsæt på Nike pegasus 31

 

Ydersålen har også fået et nyt design. På ydersiden mod lilletåen er gummigrebet blevet forbedret med nogle lange riller, for at give den neutrale og supinationsløberen en bedre guide i løbet. 

For at få en lettere sko har Nike givet Pegasus 31 en tynd og mere åndbar mesh-overdel. Udover mesh-overdelens bedre åndbarhed, så nedsætter den også friktionen med strømpen, og giver en bedre pasform af skoen. 


Løbeshops test af Nike Air Pegasus skoen

Nike Air Zoom Pegasus 31 har uden tvivl været igennem en stor forandring i forhold til dens forgængere. Javel – der var også forandringer fra Pegasus 29 til Pegasus 30 - men slet ikke i samme omfang som med lanceringen af  Pegasus 31. Der er sket meget – rigtig meget!

Tidligere modeller af Pegasus havde en tendens til at være lidt for bløde og lidt FOR komfortable, hvilket bevirkede at skoen kunne føles lidt tung - og dermed også lidt ”langsom”.
Personligt har jeg prøvet flere tidligere modeller af Pegasus – og løbet flere tusinde KM i dem. Jeg omtalte dem som ”sofaskoen”, hvilket der både var negativt og positivt. Først og fremmest fordi de var bløde og behagelige på de rolige og lange ture, men også fordi de slet ikke var hurtige nok til tempoture eller konkurrence. Øgenavnet ”sofaskoen” kan jeg ikke tillade mig at bruge mere!

Den nye udgave er ikke bare lettere, men det lavere drop og den mere responsive sål har helt klart løftet Pegasus fra en rimelig tung mængdesko til en semi-hurtig sko. Man får et hurtigere afvikling af ens skridt og langt bedre fremdrift. Dette vel og mærke uden af gå på kompromis med komforten. Pasformen i Pegasus 31 er nemlig også klart forbedret. Forfoden føles en anelse smallere. Og specielt i Pegasus 29 var pladsen ved forfoden unaturlig bred ift. pladsen ved hælen, hvilket især i sving kunne skabe en ustabil fornemmelse. Det har Nike nu rettet helt op på. Skoen er klistret til foden fra hæl til tå, hvilket der ikke bare har indflydelse på komforten, men uden tvivl også hurtigheden.

 

Nike har alt i alt virkelig formået at kombinere komfort med fremdrift og dermed følelsen af en mere hurtig sko. Pegasus 31 rammer nu langt bredere og kan bruges til langturen såvel som tempoturen.

 

 

  • Garmin Aktivitetsure | Se forskellene på alle VIVO-modellerne

    Se sammenligningen af Vivofit 4, Vivosmart 4, Vivosport, Vivomove HR og Vivoactive 3 og vælg den rigtige!

  • Sammenligning: De 3 bedste neutrale Saucony løbesko – Se forskellene

    Se forskellene på topmodellerne Saucony Triumph ISO 5, Saucony Ride ISO og Saucony Freedom ISO 2 og vælg den rigtige.

  • Væk vildmanden til live - Løb trailløb

    Trailløber, Simon Grimstrup, har gjort sig nogle meget interessante tanker om trailløb. Læs bl.a. om "flow" og det at være i "et med naturen".

  • Asics GEL-Nimbus 21 - Preview

    Om få uger lander den nye Asics GEL-Nimbus 21. På denne side vil du snart kunne læse en udførlig test!