Artikel

Test: Mizuno Wave Sonic 2

Test: Mizuno Wave Sonic 2

Af Thomas Sloth

Efter med succes at have lanceret Wave Sonic i efteråret 2017, er Mizuno nu klar med efterfølgeren Wave Sonic 2. Mizuno betegner Wave Sonic 2 som en neutral konkurrencesko designet til at sætte nye rekorder på alt fra 5 kilometer til halvmaraton. Jeg vil her gennemgå de vigtigste opdateringer og lave en generel vurdering af Mizuno Wave Sonic 2.

Jeg har haft lejlighed til at teste den nye Mizuno Wave Sonic 2 på både asfaltveje, grus og skovstier og må sige, at jeg er meget positivt overrasket over, hvor godt skoen klarede sig på alle underlag.

Jeg vil betegne denne sko som en letvægtssko til konkurrence eller intervalløb. Personligt vil jeg normalt vælge en sko med noget mere affjedring til intervalløb og distancer fra 5km til halvmarathon, for at skåne knæ og hofter. Jeg var derfor noget skeptisk, da jeg fik skoen i hånden og efter at have løbet de første par hundrede meter var min første tanke, at her ikke var meget affjedring at komme efter og at den første testtur ikke vil blive meget længere end 5-6km. Men da jeg først kom i løb, ændrede den opfattelse sig hurtigt. Jeg kom længere frem på midtfoden at lande,tog afsæt fra forfoden og fandt hurtigt et flow i mit løb.

 

MELLEMSÅL       

Mizuno har udviklet Wave-teknologien, som er en unik og patenteret plade i bølgeformet udskæring, som giver flexibilitet i den ene retning og støtte den modsatte. Den absorberer stød ved landing og guider foden frem mod afsættet. Mellemsålen består desuden af det bløde u4ICX skum, der giver en fast og responsiv affjedring.Dette system fungerer virkelig godt. Man kommer helt naturligt frem og afvikler sit afsæt på forfoden og man kan tydeligt mærke den responsive affjedring, som giver et godt afsæt og flow i dit løb.Hvis du tænker at en indbygget plade gør noget ved vægten, er der ingen grund til bekymring. Vægten ligger på kun 220gram. Samtidig beskytter pladen mod stød fra sten og rødder, hvis du bevæger dig ud på skovstierne.

Mizuno wave sonic 2

OVERDEL

Den mest synlige ændring ved Mizuno Wave Sonic 2 i forhold til forgængeren, er den asymmetriske overdel, som sørger for skoen sidder helt tæt til foden og den sømløse mesh-overdel tilbyder uovertruffen god ventilation og åndbarhed under varme løbeforhold.

 

KONKLUSION

Min umiddelbare tanke var, at jeg ikke ville løbe længere distancer end 5km i Mizuno Wave Sonic 2. Men efter at have været ude på træningsture op til 14km, kan jeg sagtens forestille mig at løbe et halvmarathon i denne sko. Selvom der er en tendens til konkurrenceskoene bliver lidt tungere og får mere affjedring, så kan jeg nu godt lide fornemmelsen af at få et par helt lette konkurrencesko på. Jeg vil helt sikkert anbefale denne sko, hvis du skal ud og løbe nogle hurtige konkurrencer til efteråret.

 Køb Mizuno Wave Sonic 2 her

 

Mizuno Wave Sonic 2

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • Test: Mizuno Wave Sonic 2

    En gennemgang af de vigtigste opdateringer, samt en generel vurdering af Mizuno Wave Sonic 2.

  • Optimér dit væske-, energi- og kulhydrat-indtag før og under halvmaraton- og maratonløb

    Tidligere eliteløber, Allan Zachariasen, forklarer her, hvordan du bør drikke og indtage energi for at præstere optimalt.

  • TEST: Asics GEL-Kayano 26 vs. Kayano 25

    Se alle opdateringerne og læs vurderingen af den nye Asics GEL-Kayano 26 her.

  • TEST: Nike Air Zoom Pegasus 36 Trail - En alsidig trailsko

    Med Nike Air Zoom Pegasus 36 Trail skifter et ikon asfalten ud med skovstier.