VILDE PRISER PÅ LØBESKO, LØBETØJ OG TILBEHØR - FIND JULENS BEDSTE TILBUD TIL LØBEREN HER
×
Artikel

Marketingkoordinator hos løbeshop

Marketingkoordinator hos løbeshop

OBS! Stillingen er besat

Kunne du tænke dig at arbejde professionelt og fokuseret med afvikling af ca. 400 årlige mail udsendelser til vores genkøbere, ugentlige kampagner på sociale medier, bannerannoncering på Danmarks, Norges og Sveriges største netportaler, eventmarkedsføring og meget mere?

 

Du indgår i et ungt og kompetent marketing team på 6 digitale eksperter, hvor du er den koordinerende rolle der sikrer at alle kampagner afvikles på alle relevante platforme. Du sikrer kvaliteten i alle kampagner, og sikrer det gode samarbejde i teamet.

Det forventes at du kaster et kritisk blik på al vores kommunikation og markedsføring, før det sendes ud af huset og publiceres.

 

Jobbet…

 

Din primære opgave bliver at omsætte vores halvårlige kampagneplan til virkelighed, ved systematisk at sikre at dine kollegaer leverer indenfor deres fagområde. Du har et projektledelsesværktøj der understøtter opgaverne ifbm. kampagnerne, og her skal du sikre nødvendig og rettidig opfølgning hos dine kollegaer. Grafik, content, SoMe og mails skal tilsammen danne grundlag for de flere ugentlige kampagner, tilbud og markedsføringsindsatser.

 

Dokumenteret erfaring med lignende koordinering af kontinuerlige markedsføringstiltag er en absolut fordel vi vægter højt i denne sammenhæng.

Du skal trives med at holde styr på mange projekter og delopgaver, og være ekstremt systematisk i din tilgang til opgaver. Det forventes af dine kollegaer.

Du er vild med markedsføring, og motiveres af at se dine og teamets kampagner fungere.

 

 

Du er…

 

En erfaren koordinator der husker at få alt med

Har gerne, men ikke nødvendigvis, erfaring fra en webshop

Udadvendt og parat til at bidrage med godt humør og begejstring i en lille gruppe hvor den daglige tone er uformel og humoristisk

Har lyst til at være den der dagligt har mange bolde i luften, og lader dig ikke stresse af det

Har forståelse og respekt for at overholde deadlines, også hvis det kræver at du skal blive lidt længere

Tager ansvar for dit arbejde, samtidig med du er pligtopfyldende og stabil

Har sans for detaljen, men forstår også at det ofte går stærkt når der skal afvikles ugentlige kampagner

 

 

Vi er…

 

Vi er et mindre marketing team på 6 kompetente unge mennesker, der brænder for digital markedsføring. Vi laver selv grafik, content, SoMe og har en fast tilknyttet reklamefotograf som du vil arbejde tæt sammen med.

Vi eksekverer kampagner på ugentlig basis, og så  arbejder vi med eksterne bureauer for at drive bl.a. AdWords og web-udvikling af vores sites.

 

Som virksomhed er vi uformelle, har god humor, ambitiøse og så går vi altid lige den ekstra mil i kampen om at beholde førertrøjen som den mest attraktive webshop indenfor løb. Vi er både løbere, bowlingspillere og nogle enkelte dovne hunde. Men vi har det sjovt!

 

Vi tilbyder en arbejdsplads med fleksible arbejdstider, frokostordning, frugtordning, løbende medarbejder arrangementer og et godt kollegialt sammenhold. Vi bor ca. 25 minutter fra Århus, i Hadsten.

 

Kribler det i fingrene og har du lyst til at komme med på rejsen? Så send os din ansøgning, CV og portfolio til givmigjob@loebeshop.dk

For mere info kan du ringe til Teamleder og ansvarlig for Marketing, Rolf Mørkøre Andersen på 22220066

  • Garmin Aktivitetsure | Se forskellene på alle VIVO-modellerne

    Se sammenligningen af Vivofit 4, Vivosmart 4, Vivosport, Vivomove HR og Vivoactive 3 og vælg den rigtige!

  • Sammenligning: De 3 bedste neutrale Saucony løbesko – Se forskellene

    Se forskellene på topmodellerne Saucony Triumph ISO 5, Saucony Ride ISO og Saucony Freedom ISO 2 og vælg den rigtige.

  • Væk vildmanden til live - Løb trailløb

    Trailløber, Simon Grimstrup, har gjort sig nogle meget interessante tanker om trailløb. Læs bl.a. om "flow" og det at være i "et med naturen".

  • Asics GEL-Nimbus 21 - Preview

    Om få uger lander den nye Asics GEL-Nimbus 21. På denne side vil du snart kunne læse en udførlig test!