HVIS DU SYNES VI FORTJENER DET, SÅ STEM PÅ LØBESHOP.DK SOM "BRUGERNES FAVORIT 2019" TIL E-HANDELSPRISEN.
×
Inspiration

Louise blev verdensmester i Triatlon

Louise blev verdensmester i Triatlon

Vi var bare 3 piger fra SMT (Silkeborg Motion Tri-klub), som tog afsted for at få en sjov oplevelse, og endte med at blive verdens bedste Female Relay 2017. 

 

Da jeg sammen med to andre piger fra min lokale tri klub i Silkeborg (Silkeborg Motion Tri-klub) for et år siden stillede op i Herning som Relay (stafet) på den halve Ironman distance (1.9 km svømning, 90 km cykling og 21.1 km løb), havde jeg ikke forestillet mig, at det skulle ende med et verdensmesterskab d. 3. juli 2017 i Samorin, Slovakiet.

879 af verdens bedste triatleter havde i løbet af 2016 kvalificeret sig til Challenge VM 2017 gennem et af de 57 Challenge events, som var fordelt over 26 lande og 5 kontinenter. Nu var de samlet i Slovakiet for at dyste og finde de bedste af de bedste…

 

… og vi vandt 1. Pladsen for kvinde hold! :-) 

 

Det var mig, som havde fornøjelsen af at have cyklen som disciplin. Jeg havde mit livs cykeltur, hvor træningen fra sidste år og vinteren over, gik op i en højere enhed.

Jeg var udfordret pga. varmen, og jeg lagde hårdt ud, men tænkte hurtigt ”den går nok ikke hele vejen”, så jeg satte farten lidt ned, som jeg havde fået at vide hjemmefra af min træner Brian Dåsbjerg (Danish Sport Academy).

Planen holdt, men det var meget hårdt, så jeg måtte virkelig grave dybt på psyken for at blive ved og ved med at trykke i pedalerne. Tryk og træk, tryk, træk… da jeg havde 5 km tilbage, kunne jeg mærke glædestårerne over min egen præstation, for jeg havde virkelig givet alt jeg havde i mig. Jeg gjorde det sgu! :-) Kom i mål på 2:26, altså 37 km/t på de 90 km.

Jeg gør det kun, fordi det er sjovt! Næste store mål i år, er Ironman full distance i CPH! Lad os se, om jeg også synes, at det er sjovt…

 

Af Louise Høeberg, Løbeshop.dk

  • Alternative løbekoncepter – Hvad er Mindful, Zen, Chi og Pose Running?

    Her præsenteres en række alternative løbekoncepter, hvor fokus i højere grad er på ”oplevelse” end på ”præstation”.

  • VIDEO: Saucony Kinvara 10 TEST – Let, hurtig og komfortabel løbesko

    Vores løbeekspert, Jesper, har testet den populære løbesko fra Saucony – se videoen her!

  • Løbsstrategi for halvmaraton og maraton - Sådan får du et godt løb

    Det kan ikke siges tilstrækkeligt ofte. Løbsstrategien er afgørende for et godt resultat og en god oplevelse - specielt på de længere distancer.

  • Løb: Fartleg på trails i skoven – Effektiv og sjov intervaltræning

    Er systematisk og struktureret intervaltræning ikke lige dig, men ønsker du stadig effekten af træningen, er der et godt alternativ - nemlig fartleg.