Artikel

VIDEO: Liiteguard Shin-Tech Running Sock - Test af avanceret løbestrømpe

VIDEO: Liiteguard Shin-Tech Running Sock - Test af avanceret løbestrømpe

Se Jesper Petersen's profil
 Af Jesper Petersen

 

Liiteguard Shin-Tech Running Sock er ikke en hvilken som helst løbestrømpe. Det er den mest teknisk avancerede løbestrømpe, jeg nogensinde har set. I denne video fortæller jeg om alle strømpens funktioner.

 

Video: Liiteguard Shin-Tech Running Sock

 

Køb Liiteguard Shin-Tech her

  

Liiteguard Shin-Tech Running Sock - Indbyggede funktioner:

 

1. KOMPRESSION

Den første funktion jeg vil fremhæve er kompression. Strømpen har det man kalder gradueret kompression, hvilket betyder, at strømpen presser mest nede ved anklen og så presser den mindre og mindre efterhånden, som vi kommer højere op. Det er med til at forbedre blodomløbet i underbenet og får affaldsstofferne hurtigere væk. Det kan gøre at dine ben, særligt på de lange løbeture, føles mindre tunge, trætte og hævede.

Personligt har jeg i mange år løbet med kompressionsstrømper, og har oplevet god effekt af det, og den her graduerede kompression, som Liiteguard Shin-tech yder, det føles bare virkelig, virkelig behageligt.

 

2. ACHILLESSENE STØTTE

Ømhed i achillessenen er noget som mange løbere på et tidspunkt vil komme til at opleve. Og for at imødekomme og afhjælpe det problem er Shin-Tech strømpen forsynet med en ekstra forstærkning omkring Achillessenen. Der er simpelthen ekstra meget kompression omkring achillessenen. Kompressionen kan afhjælpe og mindske smerter i achillessenen. Det hindrer achillessenen i at hæve op, og så beskytter den mod de konstante vibrationer, som achillessenen udsættes for under løb.

Personligt har jeg ikke haft problemer med achillesenen i den tid jeg har løbet med Liiteguard Shin-Tech, men man kan tydeligt mærke, hvordan den griber godt fat om achillesenen og giver rigtig god støtte.

  

3. SKINNEBEN

Og nu til to funktioner, som jeg har glædet mig til at fortælle om… En af de mest irriterende skader, som jeg personligt har oplevet, er skinnebensbetændelse. Den her jagende, borende smerte som enten kan sidde på forsiden af skinnebenet eller på indersiden af skinnebenet. Smerten opstår i det område, hvor musklen hæfter til skinnebensknoglen, og med den første teknologi forsøger Liiteguard at stimulere musklerne i netop det område.

Strømpen har, som den første strømpe jeg kender til, små silikone dutter på indersiden, som sidder og stimulerer musklerne og forbedrer blodcirkulationen i det område, hvilket kan være med til at mindske smerter og dæmpe irritation.

Man mærker det lige når man tager strømpen på, og det er vigtigt, at man får placeret strømpen rigtigt, så de her dutter lægger sig perfekt på hver side af skinnebenet. Men så snart man sætter i løb tænker man ikke videre over, at de er der.

 

4. FORSTÆRKNING BAG ANKELKNOEN

Den anden funktion som også kan er være med til at mindske smerter i skinnebenet, det er en forstærkning i strømpen, som løber bagved anklen. Den er med til at dæmpe pronationshastigheden, altså den her bevægelse hvor anklen ruller indad. Der er mange forskellige årsager til hvorfor løbere får skinnebensbetændelse. Hvor den vigtigste formentlig er at man har trappet for hurtigt op i sin løbetræning. Altså at man går hurtigere frem end kroppen kan holde til.

Men overdreven pronation menes også at kunne spille en rolle og derfor har strømpen, den her ekstra forstærkning, som støtter og er med til at mindske overdreven pronation.

 

5. SKRIDSIKKER SÅL

Sidst men ikke mindst, så har Liiteguard Shin-Tech en skridsikker sål.

Den har sådan en punktvis silikone belægning, som er med til at sikre et bedre greb inde i skoen, når man løber. Det gør simpelthen, at man står bedre fast og ikke glider rundt inde i skoen. Det nedsætter risikoen for vabler, og det fmodvirker også, at man fx glider fremad i skoen og trykker tåneglene. Det er der mange marathonløbere, som sikkert kan nikke genkendende til – jeg har i hvert fald selv prøvet det.

Jeg synes personligt, at det virker rigtig godt. Jeg mærker særligt effekten, når jeg løber i ujævnt terræn i skoven, hvor der er mange opbremsninger og retningsskift. Her kan man mærke at man altså står ekstra godt fast.

  

Køb Liiteguard Shin-Tech her

  

KONKLUSION

Hvis jeg skal komme med en opsummering på den her nye Shin-Tech strømpe fra Liiteguard, så synes jeg det er fedt at se en løbestrømpe med så mange indbyggede teknologier, som man som løber kan have gavn af.

Selvom jeg pt. ikke har nogen problemer med hverken fod eller underben, så bruger jeg de her strømper på de fleste af mine løbeture. Særligt de lange, hvor de giver rigtig god støtte og kan være med til at forebygge løbeskader.

Man kan mærke flere af teknologierne lige når man tager strømpen på, men så snart man sætter i løb, så tænker man slet ikke over at strømpen sidder og arbejder for én – hvilket jeg synes er enormt positivt.

Alt i alt er det bare en super, super god løbestrømpe, som kan bruges af alle løbere – uanset om man har problemer eller ej.

 

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • Her er den bedste billige løbesko

    En mellemsål i verdensklasse og en lidt billigere overdel er opskriften på en fremragende løbesko i budget-kategorien.

  • Elektrisk stimulation til restitution efter løb, cykling, triatlon og anden træning

    Strøm kan forbedre restitutionen, øge muskelstyrken og lindre smerter. Vi har samlet alt du behøver at vide om elektrisk stimulation. Læs her!

  • GUIDE: Valg af Oakley solbriller til sport - Find den rigtige model her

    Løb, cykling eller anden sport? I denne guide klæder vi dig på til at vælge den helt rigtige sports solbrille fra Oakley!

  • Årets Bedste Løbesko 2019

    Hvilke løbesko er årets bedste? Vi præsenterer her de løbesko, som vi mener har fortjent en plads på listen over årets bedste. Opdateret: Maj, 2019.