Artikel

Løbetøj med uld - Hold varmen helt naturligt

Uld til sport fungerer fantastisk godt, og over de seneste år har flere og flere sportstøjsproducenter brugt merinould i deres produkter. Men hvad er det, der gør merinould så unikt? - og hvorfor er det ideelt til mange sportsaktiviteter?

Merinoulden stammer fra Merinofår, hvor ulden beskytter fåret mod varme op til 35 grader og kulde ned til -20 grader. Merinould adskiller sig fra almindelig uld ved, at merinouldfiberen har en tyndere diameter, og så er den blødere og mere elastisk. Den tynde og elastiske merinofiber kradser desuden ikke mod huden, som mange skrøner ellers siger. Læs med her og bliv klogere på, hvorfor det kan være en rigtig god idé at løbe med uld!

 

Vi har været ude og hilse på nogle af dem der smider vinterfrakken, så vi kan holde varmen på løbeturen.

 

Uld på en ny måde

I produktionen af Lipati Merino Nuyarn LS Shirt er der gået langt for at finde den bedste måde at spinde ulden på. ”Djævlen er i detaljen” som man siger, og med dette i fokus er der derfor optimeret på hver detalje i denne uldtrøje.

Selve metoden ulden er spundet på er udviklet på New Zealand. Metoden fremhæver uldens naturlige egenskaber og udspringer fra de traditionelle spinneteknikker. Nu kan ulden tackle fugt og varme bedre, og sikre dig en behagelig løbetur - i al slags vejr.

 

Dame
Lipati
Merino Nuyarn LS Shirt
Udsolgt
Herre
Lipati
Merino Nuyarn LS Shirt
Udsolgt

 

I klare tal kan det siges meget præcist:

Med denne type uld får man

35% mere volumen: Denne teknik tillader at der dannes naturlige luftlommer i ulden, som giver mere volumen, en øget evne til vindafvisning og forbedret termoregulering.

5x hurtigere tørretid. Nuyarn absorberer vandet før det bliver formet til dråber, det passerer dermed hurtigere stoffet og bliver fugten fordamper hurtigere.

35% mere elasticitet. Teknikken hvormed uldfibrene er vævet giver tøjet en bedre elasticitet. Dette mærkes ved et markant bedre fit, og følelsen af at trøjen er vævet personligt til én selv.

35% bedre varmeregulering. På grund af de luftlommer der opstår under vævningen af ulden, opnår Nuyarn uld en markant bedre evne til at varmeregulere.

53% mindre luftgennemstrømning. De førnævnte luftlommer og den tætte vævning, mindsker luftgennemstrømningen i stoffet med 53%.

50% bedre holdbarhed. Da væveteknikken tillader at der anvendes længere uldfibre og at disse bevarer deres oprindelige struktur, bliver stoffet mere modstandsdygtigt og opnår 50% bedre holdbarhed end andre produkter.

120% stærkere syninger. Da produkters syninger med denne type stof blev testet, fandt man at syningerne kan holde til 8 kg trækkraft, imod 3 kg trækkraft på andre uldstoffer.

 

Uldprodukter om vinteren

Om vinteren giver merinoulden rigtig god varme, men sikrer samtidig, at kroppen ikke overopheder, når du er fysisk aktiv. Anvendes uldlaget som inderste lag eller mellemlag, kan aktive sportsfolk udnytte merinouldens unikke temperaturregulerende egenskaber, således at kroppen altid er perfekt tempereret.

De fintvævede uldfibre indeholder og binder en masse luft, der hjælper med at beskytte mod både varme og kulde. Uld kan desuden optage og indeholde fugt svarende til op til 35 % af sin egen vægt, uden at det føles vådt. Det betyder, at når du sveder under fysisk aktivitet, vil ulden absorbere og transportere fugten væk fra huden og ud i fibrenes luftmellemrum - og som noget unikt vil den fortsætte med at varme, selvom den er våd.

Selvom merinould absorberer fugtighed op til 35 % af sin egen vægt i fiberen, tørrer den lige så hurtigt som syntetiske metervarer.

Merinould indeholder desuden lanolin, der har antibakterielle egenskaber, og som holder ulden lugtfri, selv efter mange timers brug. Dette gør, at sokker med merinould er rigtig velegnede til skiløb, vandre- og løbeture, hvor foden ofte er ”indelukket” i længere tid.

 

Uldprodukter om sommeren

Om sommeren har uld ligeledes gode egenskaber til at holde dig kølig og beskyttet i kraft af det høje luftindhold (80% luft og 20% uldfibre), der sikrer en meget begrænset varmeudveksling med omgivelserne. Ulden er så at sige med til at holde "indeklimaet" stabilt, og bevare en ensartet temperatur tæt på kroppen. Ulden absorberer effektivt sved og overskudsvarme, og kan faktisk give en kølende effekt, når det er rigtig varmt. Merinould er desuden testet til at have en høj UV-beskyttelse på over UV40+.

 

 

Har du brug for meget svedtransport?

Når du vælger at være fysisk aktiv iført uld om vinteren, kan uldens egenskaber være det der giver dig den optimale løbeoplevelse. Men hvis du hører til en af de personer der sveder meget, kan en uldtrøje hurtigere nå sit max for hvor meget fugt den kan komme af med, hvis du har en meget tæt løbejakke udenover. Derfor er vores anbefaling at du i denne situation ifører dig en lettere jakke så uldtrøjen bedre kan hjælpe dig med at komme af med fugt og varme.

 

Merinould med polyesterblanding

Merinould er meget dyrt, men for at få udnyttet dens gode egenskaber kombineres merinould ofte med syntetiske metervarer. Det gør ikke alene produktet billigere, men det giver faktisk en ekstra hurtig og effektiv svedtransport til næste lag, samtidig med at produktet udnytter uldens varmeregulerende effekt. Er du typen, der sveder rigtig meget, når du løber, kan det være en fordel at vælge et inderste lag, der består af en blanding af uld og et syntetisk materiale fremfor 100% uld.

 

 

 

 

Kort og godt om Lipati Merino Nuyarn LS Shirt:

  • - God varmeisolering
  • - Temperaturregulerende effekt
  • - Naturmateriale
  • - Selvrensende og lugter ikke
  • - Kølende om sommeren
  • - Antibakterielle egenskaber

 

Husk at pleje og behandle uldprodukter rigtigt, så holder de deres gode egenskaber bedre.

 

Vask dine uldprodukter i uldvask

Med et uldvaskemiddel bibeholdes uldfibrenes gode evne til at fjerne fugt fra kroppen, samt nedsætter tørretiden. Uldvask er tilsat lanolin, som er med til at bevare uldets åndbarhed og smidige egenskaber.

Hvis du vasker uldprodukter i vaskemaskinen, så brug altid "Uld-programmet" ellers kan uldprodukterne også let vaskes i hånden.

 

 

Vil du se vores udvalg af løbesko?

Se hele udvalget af løbesko her:

LØBESKO

Populære artikler