Artikel

Vi søger Indkøbskoordinator

Vi søger Indkøbskoordinator

OBS! STILLINGEN ER BESAT

Er du vores nye indkøbskoordinator?

Har du:

- Erfaring som indkøber
- Styr på fashion
- Brænder for løb eller træning

Så tilbyder vi:

- Ansvar
- Et fleksibelt job
- En attraktiv arbejdsplads
- En spændende branche
- Mulighed for avancement


Vi er et ungt og ambitiøst firma med ca. 35 medarbejdere, der er på en vækstrejse. Hos Løbeshop.dk går det stærkt i tiden, og vi arbejder konstant på at være i front. Vi har en mission om at tilbyde Skandinaviens bedste oplevelse når der skal handles løbe gear og womens training. Derfor er det også vigtigt at vi altid har de rigtige varer, til den rigtige pris.

Vi er tekniske og mangler en der kan varetage fashion delen, der til stadighed bliver en vigtigere faktor indenfor løb og træning.
Du har fingeren på pulsen indenfor mode og lever et aktivt liv med træning eller løb. Hos Løbeshop.dk får du mulighed for at præge vores indkøb, både sortimentet på Løbeshop.dk men også vores kommende nye fitness-site.

Du bliver en del af et indkøbsteam på i alt 3, hvor du sammen med en back office indkøbskoordinator og vores indkøbschef er med til at indkøbe branchens fedeste produkter til løb og fitness. Det er dog i meget høj grad dig som spotter fashion tendenser i markedet, og som guider os i retning af hvilke produkter der bliver de næste på hylderne hos Løbeshop.dk


Vi forestiller os at du:

- Kan spotte trends
- Har en aktiv livsstil
- Er hurtig ved tasterne
- Har et godt overblik
- Godt kan lide at udforske data og finde værdifulde indsigter og tendenser
- Har lyst til at arbejde med produkterne
- Synes at fleksible arbejdstider er et plus



Som indkøbskoordinator kommer du til at have følgende arbejdsopgaver:

- Forecasts
- Sortimenssammensætning
- Foruddisponeringer
- Deltage på indkøbsmøder
- Udarbejde rapportering af lagerværdi, omsætningshastighed og tilgængelighed m.m.
- Beskrivelse af varetekster
- Udvælge og sammensætte styles og kollektioner
- Foreslå afsætningspriser
- Koordinere kampagneplan med marketing teamet



Vi arbejder primært i Navision, men Excel bliver en helt naturlig del af dit arbejde. Her vil du også kunne trække data fra vores Business Intelligence system, hvor du vil finde masser af data og indsigter.
Sammen med vores Marketing team vil du blive involveret i ugentlige kampagner, hvor det er vigtigt at det er de rigtige produkter til de rigtige priser der markedsføres, og at tilgængeligheden svarer til efterspørgslen.


Din baggrund:


Måske har du erfaring fra en lignende stilling fra modebranchen, eller du har et brændende ønske om at arbejde med indkøb.
Dine kompetencer indenfor arbejdet med varenumre, tal og Excel har du dokumentation på. Det vil nemlig være helt afgørende for at du vil lykkedes i stillingen.


Som virksomhed er vi uformelle, har dårlig humor, ambitiøse og så går vi altid lige den ekstra mil i kampen om at beholde førertrøjen som den mest attraktive webshop indenfor vores felt. Vi er både løbere, bowlingspillere og nogle enkelte dovne hunde. Men vi har det sjovt!

Vi tilbyder en arbejdsplads med fleksible arbejdstider, frokostordning, frugtordning, løbende medarbejder arrangementer og et godt kollegialt sammenhold. Vi bor ca. 25 minutter fra Århus, i Hadsten. Det er faktisk ikke så langt, og en del kolleger bor i Aarhus.

Har du lyst til at komme med på rejsen? Så skriv til os på givmigjob@loebeshop.dk eller ring til Jonas Andersen på 22220055 for mere information.

  • Kundeservice og salg

    Til vores kundeserviceteam søger vi en dedikeret sælger med en enorm passion for løb. Du får en delt rolle, hvor du har dit udgangspunkt i kundeserviceteamet, men hvor du også skal have ansvaret for vores nyt butik, der åbner henover efteråret. Butikken åbner under samme tag som resten af virksomheden drives fra.

  • Sommerens 7 bedste løbeshorts til herrer 2019

    Vi har håndplukket 7 af de bedste løbeshorts og korte tights til herrer. Tjek dem ud lige her…

  • 7 af de bedste løbeshorts til damer 2019

    Vi har håndplukket 7 af de bedste løbeshorts og korte tights til damer. Tjek dem ud lige her…

  • TEST: Nike Air Zoom Pegasus 36 vs. Pegasus 35

    Var du vild med Pegasus 35, vil du elske den nye Pegasus 36! Vi har testet den seneste udgave af Nikes legendariske Pegasus.