Video

TEST: HOKA MACH 5 – Hvilken dag er din Mach 5 dag?

Hoka Mach 5 er endelig rykket ind på vores lager. Var du en af de mange der var vilde med Hoka Mach 4? Eller leder du efter en lidt mere moderne mængdetræningssko, der giver dig ”lidt af begge verdener”, hurtig og stabil, så kig med i min anmeldelse.

Play
Hoka Mach 5

Type: Neutral, Daglig træning, Konkurrence.

Hældrop: 5mm

Vægt: 232g str. US 9 (Herre) 192g. Str US 7 (Dame)

Hoka Mach 5

Hoka Mach 4 var for rigtig mange en af 2021 bedste skoudgivelser. Hvis man scroller internettet igennem, er man heller ikke i tvivl om at Hoka gjorde noget rigtig med den model. Men hvordan tager Hoka den så niveauet videre derfra, burde de spille den sikkert? Eller tør de ændre lidt og stile endnu højere? Læs med videre og find ud af hvilken retning de tog.

Ved første øjekast kan du ikke se de store ændringer på Hoka Mach 5. Du vil stadig se den relativt høje mellemsål, den brede platform, en letvægts overdel med en mindre pløs, der gør sig perfekt ubemærket. Men kigger du lidt nærmere, så vil du se, at der er lavet ændringer, og faktisk nogle ret store nogle af slagsen. Dette leder mig til næste afsnit, mellemsålen.

Hoka Mach 5 - Nyt skum i mellemsålen:

I min indledning skrev jeg, at det var et moderne bud på en mængdetræningssko, og her havde jeg primært mine tanker, på den måde mellemsålen er opbygget. Hvis du indstiller falkeblikket, vil du på siden af skoen se, at der står PROFLY+. I Mach 4 var det en ren PROFLY mellemsål, men dette lille ”+”, som du ser på Mach 5, har faktisk en ret stor betydning – det er nemlig en helt anden mellemsåls-formular.

I Mach 5 er den øverste del af mellemsålen lavet i PROFLY+, som er betydeligt blødere, end den du fandt i Mach 4, og den nederste del er lavet i et forstærket EVA-skum. Jeg kalder den moderne, fordi jeg personligt selv tidligere har oplevet mængdetræningssko som en kategori af sko, der bare skulle kunne holde til en masse kilometer, men i dag findes der en række eksempler på sko, som også er rigtig sjove at sætte farten op i, og det er netop den pulje af sko som Mach 5 lander ned i.

Som med flere af Hokas sko, så finder du ikke en klassisk ydersål af fx gummi. Det har historisk set fået kunderne til at rynke på næsen. Det forstår jeg. Men det betyder ikke at Hoka ikke har tænkt over det. Det yderste lag af mellemsålen er nemlig lavet af en ”rubberized-EVA” – altså en EVA mellemsål, der er forstærket med gummi, og det forlænger levetiden på mellemsålen.

Kasper Tillgaard

Hoka Mach 5 – Fleksibel, åndbar og justerbar overdel:

Overdelen er lavet af et creel jacquard mesh. Det er et fleksibelt og åndbart materiale. Over vristen ligger der en lang tynd pløs, som strammes til med klassiske snørebånd. Min oplevelse var, at skoen faktisk kunne justeres rigtig meget på. Jeg er typen, der godt kan finde på at snøre mine sko løsere i starten af en løbetur, stoppe op, stramme den yderligere til og fortsætte min tur.

Hoka Mach 5

Hoka Mach 5 - Hvem skal bruge den?

Hoka Mach 5 har en bred appel. Det kunne være for dig, der bruger ét par løbesko, trasker dem i bund, og så køber et nyt par. Det kunne også være til dig, der ønsker at prøve kræfter med tempotræning for første gang, men syntes, at de her mere aggressive race sko med carbon-plader er lidt for stort et spring – eller det kunne være til den mere erfarne løber, som netop løber races i carbon-sko, men godt kunne tænke sig en sko, der var lidt mere skånsom til træningsdagene.

Kasper Tillgaard

Hoka Mach 5 - Hvordan skal den bruges?:

For mig at se så kan Hoka Mach 5 lidt mere end ”bare” at være en mængdetræningssko. Det gør den interessant for rigtig mange at have i sin skorotation. Mach 5 har en vægt, der gør den brugbar på tempoture, men også længere løbeture, hvor en tung sko til sidst vil ”kæmpe imod dig”.

På dine joggeture får du via den brede platform, og det nederste lag af ”rubberized-EVA” skum den nødvendige mængde stabilitet. Men i sidste ende er det PROFLY+ mellemsålen, der hæver Mach 5 til det næste niveau. Det er den komponent, der får resten af skoen til at arbejde sammen. Jeg vil vove den påstand, at du ved de langt de fleste af dine løbeture ville tænke, om det her ikke godt kunne være en Hoka Mach 5 dag.

Fandt du ikke en favorit?

Se hele udvalget af løbesko her:

LØBESKO

Populære artikler