Artikel

Historien bag Løbeshop.dk

Historien bag Løbeshop.dk

Begyndelsen - sådan blev Løbeshop.dk til

Vidste du egentligt, at Løbeshop.dk er et familieforetagende?  

Løbeshop.dk har eksisteret siden 2005 – men historien bag går faktisk meget længere tilbage end til 2005, hvor hjemmesiden gik i luften for første gang. 

Vi skal helt tilbage til 1996, hvor Ruben Andersen begyndte at sælge løbetøj i den bagerste del af Judith Andersens brugskunst butik på Østergade i Hadsten. Herefter åbnede Ruben Andersen dog sportsbutikken US Sport på Søndergade i Hadsten. Her har alle Ruben’s tre børn samt hustru over tid arbejdet og hjulpet til. 
 
Ruben Andersen og hustruen Judith Andersen havde også butikker i Langå, Hinnerup og Hadsten Centret. 

I 2004 blev Ruben Andersen og Jonas Mørkøre Andersen, den yngste søn, enige om at satse på nethandel.  Grundlægger og nuværende direktør, Jonas Mørkøre Andersen, der tilbage i 2005 arbejdede som ekspedient i US Sport, så nemlig mulighederne for at sælge løbesko på nettet.  

Allerede i sommeren 2005 gik Løbeshop.dk i luften, og Jonas Mørkøre Andersen begyndte at sælge løbesko over nettet fra sportsbutikkens baglokale. Det viste sig at være en succes og pludseligt tog det hele fart! Ruben Andersens datter, Sarah Jane Rigg, hjalp både sin far i den fysiske butik og sin bror med nethandelen.

Garmin blev hurtigt en del af produktsortimentet – og der blev nu både solgt løbesko og løbeure fra hjemmesiden. 

     løbeshop historie

Bygningen på Bavne Alle, som den så ud dengang i 2007

     

Udvidelsen og internationaliseringen

Det begyndte at gå rigtigt stærkt og i 2007 valgte Ruben’s ældste søn, Rolf Mørkøre Andersen, at sige sit daværende arbejde op og satse på nethandlen sammen med sin far, mor, bror og søster.

Det viste sig at være en rigtig god beslutning og inden længe flyttede netdelen ud i selvstændige lokaler, mens den fysiske butik forblev i gågaden. 
Ruben Andersen blev fortsat i butikken.

Nethandlen fik 120 m2 at boltre sig på på Bavne Alle i Hadsten. Her delte Løbeshop.dk lokaler med en anden virksomhed, men i løbet af et år overtog de alle 300 m2 på adressen.  

Man valgte endnu engang at udvide og fitnessshop.dk (en webshop med hardware-produkter) blev skabt. 

Fitnessshoppen fungerede som en selvstændig hjemmeside, der var linket op med Løbeshop.dk.  
Tiden gik og efterhånden blev man enige om at slå hjemmesiderne sammen til en stor sports webshop. Cykelsporten blev pludseligt en stor del af hjemmesiden, som endte med at have 4 hovedkategorier – nemlig løb, fitness, cykling og triatlon. 

Desuden kom den norske udgave af Løbeshop.dk til verden i 2009 og i 2012 kom der også en svensk udgave til.  

     løbeshop historie

Her ses forskellige indblik i, hvad der sker i hverdagen hos Løbeshop.dk

          

Efter 3-4 år på Bavne Alle blev der endnu engang taget en beslutning om at rykke videre til nye og større lokaler.  

Valget faldt på en nyopført kontor- og lagerbygning på ca. 600 m2 på Brogaardsvej i Hadsten. Året efter blev der bygget endnu en hal på 250 m2 og senere blev det tilhørende parcelhus også taget i brug.  
På Brogaardsvej blev der skabt 370 m2 lager og 200 m2 kontor til de administrative opgaver. Her arbejdede Sarah Jane Rigg og Judith Andersen i henholdsvis kundeservice og på lageret. Jonas Mørkøre Andersen og Rolf Mørkøre Andersen arbejdede med nethandelen og Ruben Andersen var fortsat i den fysiske butik.  

   

løbeshop historie

Der hygges med familie og kollegaer til den årlige sommerfest

    løbeshop historie

Der hygges med familie og kollegaer til den årlige sommerfest

        

Tilbage til rødderne

For et par år siden faldt valget på at nedlægge triatlon, cykel, og fitnessdelen. En beslutning vi er meget glade for i dag.  
Løbeshop.dk skulle nemlig finde tilbage til rødderne! 
 
Man skal altid gøre det, man er bedst til og det man brænder for – og teamet bag Løbeshop.dk blev hurtigt enige om, at det vi er eksperter i og det vi virkelig brænder for, det er løb! 
Der blev skåret helt ind til benet – Fitness, cykling og triatlon forsvandt helt fra hjemmesiden og fokus lå igen udelukkende på løb.  
Det var den helt rigtige beslutning, kan vi sige med ro i maven i dag.  

    

Igen tog det fart, ordrerne væltede ind, og bemandingen fik vokseværk. 
Lokalerne blev igen for trænge og i februar 2019 måtte Løbeshop.dk igen rykke til større lokaler.  

Denne gang faldt valget på Hadstens gamle hjulfabrik på knap 7.000 m2 på Gammel Sellingvej 1 i Hadsten – det er her vi holder til i dag! 

    

løbeshop historie

Facaden på kontor og lagerbygningen på Gammel Sellingvej 1 i Hadsten

        

løbeshop historie

Lounge-området i kontor og lagerbygningen på Gammel Sellingvej 1 i Hadsten

      

Fokus lå stadig på at komme helt tilbage til kernen og efter en tur i tænkeboksen blev #detgodevedløb skabt.  

Et hashtag vi er utroligt glade for og stolte af i dag (historien bag hashtagget gemmer vi til en anden god gang).  

    

Situationen i dag og starten på et nyt kapitel

Løbehop.dk, som fortsat er ejet og drevet af familien Andersen, er en virksomhed i konstant udvikling med både en dansk, norsk, svensk og nu en engelsk hjemmeside bag sig.  

Ruben Andersen har stadig del i virksomheden og det samme har alle tre børn, som også arbejder her. Judith Andersen arbejdede på lageret helt indtil for 5 år siden.  

       

løbeshop historie

Jesper Petersen fra marketing ses her i fuld gang med at lave content i samarbejde med Liiteguard

      
I dag er vi 40 dygtige og kompetente ansatte og der kommer løbende flere til.  

Vi har store fremtidsplaner i sigte for Løbeshop.dk og for den gamle hjulfabrik, som vi opholder os i.  

Der har længe været snak om at ekspandere yderligere, da holdet bag Løbeshop.dk både har knowhow og ekspertise til at være konkurrencedygtige på flere Europæiske markeder.  
Vi har derfor valgt at plante et nyt frø og se hvad det kan blive til – og det nyeste skud på stammen er www.runningxpert.com. 

I bygningen her på Gammel Sellingvej har vi også store planer. På tegnebrættet er bl.a. at åbne et 200 m2 showroom og løbeklinik, som skal stå færdig her på adressen i den nærmeste fremtid.  
      

løbeshop historie

Mette Hertoft og Rolf Mørkøre Andersen fra marketing er her til DHL, hvor der både nydes en kold øl samt noget tiltrængt massage

          

løbeshop historie

Her ses en del af teamet til DHL i Aarhus

       

løbeshop historie

Marketing holdet i deres ugentlige morgenmøde

     

En lille sjov ekstra information: Sportsbutikken i Hadsten havde levetid helt indtil 2018, hvor den lukkede. 

    

Se mere fra vores inspirationsunivers lige her:

se artikler og inspiration her

  • Guide: brug superkompensation til at udvikle din træning

    Den tidligere topløber, Allan Zachariassen, fortæller dig i denne artikel, hvordan du kan tage dine løbeevner til det næste niveau ved hjælp af superkompensationsprincippet.

  • Guide: bliv en bedre løber i bakket terræn

    Her giver den tidligere topløber, Allan Zachariassen, dig tips og tricks til hvordan du kan forbedre dig som løber ved hjælp af bakketræning.

  • TEST: De 3 bedste Asics Trailsko – Se sammenligningen

    Vi har testet Asics FujiTrabuco Pro, GEL-FujiTrabuco 7 og FujiLyte XT. Se forskellene og find din næste trailsko her!

  • De 5 bedste løbejakker til efterår/vinter til mænd og kvinder 2019

    Se de bedste løbejakker, der får dig sikkert og komfortabelt gennem efterårets og vinterens løbeture.