Artikel

GUIDE: Valg af Oakley sportsbriller

GUIDE: Valg af Oakley sportsbriller

Udvalget af briller og linser fra Oakley er enormt og kan virke helt uoverskueligt. I denne guide tager vi dig i hånden og klæder dig på til at vælge den sports solbrille fra Oakley, der passer perfekt til dig og dine behov.

Oakley er vidt og bredt anerkendt for at producere de bedste sportsbriller i verden. Der er ikke en finger at sætte på hverken pasform, design eller materialekvalitet. Men der, hvor Oakley virkelig sætter konkurrenterne til vægs, er på linsernes optiske kvalitet – og med den nye sportsspecifikke PRIZM-serie har Oakley sat en helt ny milepæl for, hvad du kan forvente af din sportsbrille...

 

FORBEDRET SYN MED OAKLEYS SOLBRILLER

Konventionelle solbriller har til formål at blokere solens stråler, hvilket gør, at du kan ”se mindre”. Oakleys avancerede linser gør mere end det – de forbedrer faktisk dit syn, og gør dig i stand til at se detaljer, dybder og kontraster, som du ikke kunne se med det blotte øje!

Mange års forsknings- og udviklingsarbejde har afdækket de bølgelængder og farver, som er nødvendige for at skabe den bedst mulige kontrast i forskellige omgivelser. Oakleys sportsbriller gør, at du lettere kan opfatte ujævnheder og forhindringer på din vej, og dermed kan reagere hurtigere.

I denne video får du et indblik i den udviklingsproces, der ligger til grund for de nye PRIZM sportsbriller fra Oakley:

 

Alle sportsbriller fra Oakley giver krystalklart syn uden optisk forvrængning. De mindsker risikoen for hovedpine, da du ikke skal løbe eller cykle og knibe øjnene sammen, og så beskytter naturligvis øjet 100% mod solens farlige UV-stråler (UVA, UVB og UVC). Derudover yder alle Oakleys sportsbriller suveræn Impact Protection, hvilket betyder, at de effektivt beskytter øjet mod flyvende objekter, og ikke splintrer eller på anden vis tillader sten, grene eller lignende at nå ind til selve øjet.

Læs evt. mere om Oakleys teknologier her.

 

SPORTSBRILLENS DESIGN OG PASFORM

Oakleys solbriller fås i mange forskellige udformninger, men når det kommer til sportsbrillerne kan de groft opdeles i kategorierne ”med ramme” og ”uden ramme”. De forskellige designs har små forskelle i forhold til pasform, og der vil også være forskelle mht. udsyn. Vær opmærksom på, at der hos nogle typer er angivet om de er særligt egnede til smalle eller brede ansigter - de fleste fungerer dog glimrende til alle ansigtsformer. Der som følger som udgangspunkt to forskellige næsebroer med, når bestiller en Oakley sportsbrille - det er med til at sikre, at du får den helt optimale pasform. Alle de forskellige designs kan som udgangspunkt fås med alle Oakleys linser.

SPORTSBRILLER UDEN RAMME

Oakleys rammeløse serie af sportsbriller kaldes EVZero. Fordelen ved denne type brille er, at de er ekstremt lette og at de giver et fremragende udsyn, som ikke forstyrres af selve rammen – hverken i toppen, bunden eller siderne. EVZero fås i mange forskellige designs og har navne som STRIDE, PATH, RANGE, SWIFT OG PITCH. Her ses to eksempler på Oakley briller uden ramme:

Til venstre: Oakley EVZero RANGE PHOTOCHROMIC. Til højre: Oakley EVZero STRIDE PRIZM TRAIL.

SPORTSBRILLER MED RAMME

Oakleys sportsbriller med ramme fås i mange forskellige udgaver. To af de mest populære er RADAR, som har halv-ramme design, og JAWBREAKER, som har fuld-ramme design. Fordelen ved disse modeller frem for de rammeløse er, at de er en anelse mere robuste i konstruktionen. Dyrker man en sport, hvor man kigger enormt meget op eller ned med øjnene kan selve rammen forstyrre udsynet. I langt de fleste tilfælde vil man dog sikkert bevæge hovedet (ikke kun øjnene), og så er rammen ikke noget problem. Bortset fra dette er det primært udseendet, der er forskellen på modellerne med og uden ramme. Her ses to eksempler på Oakley briller med ramme:

 Til venstre: Oakley JAWBREAKER PRIZM ROAD. Til højre: Oakley RADAR EV PATH JADE IRIDIUM.

HVILKEN LINSE ER BEDST?

Der findes ikke ét svar på det spørgsmål, for det afhænger fuldstændig af hvad sportsbrillen skal bruges til, og i hvilke omgivelser man befinder sig.

Oakley laver markedets mest avancerede linser, og der er brugt millioner af forskningskroner på at forstå lys-omgivelserne og på at afdække, hvad der er vigtigt at kunne se under udførelse af hver enkelt sportsgren. Det er klart, at der er forskel på de lys-omgivelser, som fx en landevejsrytter og en trailløber befinder sig i, og ikke mindst de detaljer, som de hver især har behov for at kunne se. Den forskel har Oakley imødekommet med den nye PRIZM-serie, hvor linserne er designet specifikt til forskellige sportsgrene, eller lys-omgivelser om man vil.

 

OAKLEY LINSETYPER

Næsten alle sportsbriller fra Oakley er udstyret med en linse fra enten PRIZM- eller Iridium-serien. Linserne i de to serier fås i mange forskellige udgaver, hvilket beskrives nærmere i de følgende afsnit.

Linserne kan desuden have ekstra egenskaber - de kan være fotokromiske eller polariserede / ikke-polariserede.

Du kan læse mere om alle Oakleys linser her.

 

Oakley PRIZM linser

PRIZM er navnet på Oakleys nye banebrydende serie af linser. De er sportsspecifikke, og er skabt til at forbedre kontrasten i forskellige omgivelser. De gør ikke bare omgivelserne mørkere, som almindelige solbriller, men de lader de bølgelængder af lyset og de farver, som du har brug for at se for at skabe kontraster, komme igennem. Det fungerer fremragende.

PRIZM fås bl.a. i disse udgaver: Road, Trail, Golf, Field (Baseball), Deep Water, Shallow Water, MX (Motocross), Cricket, Snow, Everyday.

Hos Løbeshop.dk fører vi Trail- og Road-udgaverne, som er de bedst egnede til løb og cykling.

 

PRIZM TRAIL – Til Trailløb og Mountainbike

PRIZM TRAIL linsen er skabt til dig, der løber trailløb eller kører mountainbike, og som dermed primært befinder sig på jord-, grus- og sand-beklædte stier og trails. Brillen er designet til at skabe høj kontrast mellem brune, grønne og orange farver, hvilket giver en helt utrolig detaljegrad i dette miljø, og gør det meget lettere at opfatte rødder, sten og små huller på stierne. PRIZM Trail linsen giver desuden markedets bedste kontrast, når du bevæger dig hurtigt ind og ud af skygge, hvilket ofte er tilfældet ved løb eller mountainbike-kørsel i områder med træer.

Befinder du dig oftest i meget skarpt lys, hvor der sjældent er skygger, er denne linse lidt for lys, og du bør i stedet kigge efter en af de mørkere linser.

Læs i øvrigt vores Test af Oakley PRIZM TRAIL her.

Her kan du se en video, der forklarer mere om Oakley PRIZM Trail linsen:

Se vores udvalg af briller med PRIZM TRAIL linser her:

Køb Oakley PRIZM TRAIL

 

PRIZM ROAD – Til løb, landevejscykling og bilkørsel

PRIZM ROAD linsen er skabt til dig, der primært løber eller cykler på vejen, hvor du ikke konstant bevæger dig ind og ud af skygge. Road linsen er mørkere end Trail linsen og er dermed bedre egnet til situationer, hvor du udsættes for skarpt lys, som når solen fx banker uforstyrret ned i hovedet på dig. PRIZM Road forbedrer kontrasten på og omkring asfalt, og gør dig i stand til bedre at opfatte ændringer i vejens overflade, så du kan reagere hurtigere.

Her kan du se en video, der forklarer mere om Oakley PRIZM ROAD linsen:

Se vores udvalg af briller med PRIZM ROAD linser her:

Køb Oakley PRIZM ROAD

 

IRIDIUM LINSER – All-round, hverdag og løb

Linserne med Iridium teknologi har fået en særlig coating, som regulerer refleksion, blænding, lystransmission og lysabsorption. Udvalget af Iridium-linser er enormt, og der kan være forholdsvis store forskelle på den effekt de forskellige linser har. Du kan læse mere om alle Oakleys linser her. 

Overordnet set er Iridium-linserne rigtig gode ”all-round linser”, der er fungerer godt til hverdagsbrug og til langt de fleste aktiviteter.

Om Iridium linserne i Løbeshop.dk’s sortiment gælder følgende:

- Jade Iridium er god til medium til skarpt lys - hverdag og løb.
Positive Red Iridium er god til medium til skarpt lys - landevejscykling og løb.
- Sapphire Iridium er god til skarpt lys - hverdag og løb.

Køb Oakley Iridium

 

FOTOKROMISKE LINSER – All-round linser der tilpasser sig omgivelserne

Fotokromiske linser er skabt til at reagere på omgivelserne og tilpasse sig, når lysforholdene ændres. Det betyder i praksis, at glassene bliver mørkere og lukker mindre lys igennem, når der er kraftigt lys, og modsat bliver lysere og lader mere lys trænge igennem, når omgivelserne er mørkere. Det er super smart, og særligt velegnet til dig, der løber eller cykler i omgivelser med varierende lysforhold, da du ikke skal bøvle med eller bekymre dig om at skifte linser, hvis lysforholdene ændrer sig, mens du er på farten.

Linserne skifter lynhurtigt fra at være lyse til at blive mørke, men desværre går det meget langsommere den anden vej. Det betyder i praksis, at glassene ikke er optimale, hvis du fx løber trailløb eller kører mountainbike i skoven, da lysforholdene her kan skifte fra det ene sekund til det andet pga. træerne, der skygger. Linserne når ikke at skifte hurtigt nok til, at du får det optimale udsyn. Brillerne kan dog stadig bruges i skoven, men ønsker du optimalt udsyn på de mange trails, bør du i stedet gå efter Oakley brillerne i PRIZM TRAIL serien.

Løber eller cykler du primært på landevejene, eller i områder hvor lysforholdene ikke skifter fra det ene sekund til det andet, er briller med disse linser helt fantastiske. De er dyre, men de er bestemt pengene værd.

Se vores udvalg af briller med fotokromiske linser her:

Køb Oakley Photochromic

 

POLARISEREDE LINSER – MINDSKER GENSKÆR

Mange mennesker tror, at solbriller med polariserede linser per definition er bedre end ikke-polariserede linser. Det er dog ikke altid sandt, for det afhænger af, hvad brillerne skal bruges til.

Polariserede linser er skabt til at modvirke genskær fra blanke, vandrette overflader, som vand, sne eller våd vej. Når lyset reflekteres fra disse overflader, sendes de mod øjet fra en anden vinkel end normalt. Solbriller med polariserede linser er, i modsætning til ”almindelige linser”, skabt til at bekæmpe lys, der kommer fra denne vinkel – de er derfor enormt effektive i forhold til at fjerne det lys, som skyldes genskær/spejling/refleksion. Sagt på en anden måde tillader de det brugbare ”lodrette lys” at nå øjet, og blokerer det ”vandrette lys”, der blænder. Briller med polariserede linser er derfor rigtig gode til fx bilkørsel samt aktiviteter ved vand eller sne.

Polariserede solbriller er dog generelt ikke at foretrække, når man dyrker sport på land. Det skyldes, at refleksion fra vandrette overflader indeholder enormt meget brugbar information, som fortæller øjet og hjernen om overfladens fysiske udformning. Polarisering har også tendens til at påvirke øjets dybdeopfattelse, hvilket heller ikke er ønskværdigt, hvis du bevæger dig i høj fart.

Som udgangspunkt fås alle Oakleys Iridium Linser i en polariseret og en ikke-polariseret udgave. I PRIZM-serien er “Shallow Water”, “Deep Water” og ”Daily/Everyday” linserne polariserede, mens de øvrige ikke er.

 

Se vores udvalg af briller med polariserede linser her:

Køb Oakley Polarized

 

Du finder vores samlede udvalg af Oakley sportsbriller her:

Køb Oakley sportsbriller her

Produkter relateret til dette indlæg