Inspiration

Guide: Løb under graviditet

Guide: Løb under graviditet

Om Camilla Af Camilla Christensen

Du står med en pind foran dig. På den vises to streger. Du er gravid! Du smiler op over begge ører af ren lykke. Glemmer fuldstændig tid og sted. Men pludselig rammer tankemyldret dig. Hvad nu? Hvordan? Må jeg? Må jeg ikke? Hvad gør jeg? Kan jeg – kan og må jeg stadig løbe?

Først og fremmest – KÆMPE tillykke med graviditeten. Du troede måske du havde opnået store ting i livet, dit livs bedste 10km løb, hurtigste halvmaraton eller vildeste maraton. Men en graviditet, det er bare størst! Det er en lykkelig omstændig, men også en omstændighed fyldt mange tanker, bekymringer og Google-søgninger. Hvad? Hvordan? Kan? Må? Ja? Nej?

Jeg har selv været der – og er der. For knap to år siden kom min lille pige til verden og nu venter jeg en ny. Og jeg husker tydeligt, hvordan jeg konstant rendte rundt med spørgsmål til selvfølgelig en masse lavpraktiske ting, men helt specielt én ting: ”må jeg stadig løbe?”. Et spørgsmål som fyldte helt absurd meget – og stadig gør det i min nuværende graviditet.

    

Løb under graviditet

   

Der sker jo SÅ mange forandringer undervejs i en graviditet. Psykisk, men i allerhøjeste grad også fysisk. En graviditet er en omstændighed, hvor vi har meget lidt under kontrol. Vi ved ikke, hvordan vores krop udvikler sig, hvilken type graviditet vi gennemgår – den nemme eller virkelig hårde, eller hvor meget eller hvor lidt vi tager på. Der er så meget der er ude af ens kontrol, hvorfor jeg havde (og har) ét stort ønske om, at kunne fastholde mit løb. For det er den ting, hvor jeg stadig kan føle mig som mig selv. Den ting, hvor jeg stadig føler jeg kan have en smule kontrol – også selvom jeg ikke ved, hvor længe det varer.

Men må man virkelig godt løbe i graviditeten? Er der nogle dos and don’ts? 

         

Løb under graviditet

    

Må man løbe som gravid?

Nu er jeg hverken ekspert eller fagligt uddannet indenfor området, men jeg har erfaring. Jeg har læst meget, snakket med mange og prøvet det på egen krop - og mit svar er helt entydigt, ”JA!”. Du må gerne løbe som gravid. Graviditet er ikke en sygdom, hvor vi skal stoppe med alt det vi plejer og bare læne os tilbage i sofaen. Jeg tvivler på, at der er særlig mange piger, som er vant til at løbe, der vil synes det er det sjoveste. At gå fra 100 til 0.

Vi har brug for at røre os, mærke pulsen og få noget frisk luft. Vi skal ikke være bange for, at løb bliver revet væk under os på et splitsekund. Selvfølgelig sætter graviditeten sine naturlige begrænsninger og man skal også passe på sig selv og det lille barn.

Så længe man lytter til kroppen, tager dens signaler og forandringer seriøst og bruger sin sunde fornuft, så er dét at holde mig løbende det bedste jeg har gjort for mig selv – i begge graviditeter.

    

Løb under graviditet

   

Der er naturligvis aldrig regler uden undtagelser. Heller ikke når det kommer til at løbe under graviditet. Som det bliver skrevet og sagt mange steder, så er det vigtigt at man ikke først begynder at løbe under sin graviditet, hvis man ikke er vant til det. At løbe er en hård belastning for kroppen, som kræver tilvænning. Så hvis man først begynder at løbe under sin graviditet, vil man udsætte kroppen for en enorm fysisk belastning den ikke er vant til – hverken at løbe eller skabe et barn.

Men er du vant til at løbe, er det ikke et problem at fastholde løbet. Din krop er vant til stødene, dvs. på papiret burde der ikke være noget i vejen for at du fortsætter ufortrødent, så længe kroppen har det godt og graviditeten udvikler sig problemfrit.

     

Løb under graviditet

   

Hvordan har jeg løbet under mine graviditeter?

I min første graviditet løb jeg indtil uge 33 af graviditeten, hvorefter vægten og tyngden blev for hård for mig. Og jeg er netop gået ind i 3. trimester i min anden graviditet, og er stadig rigtig godt løbende.

Under min første graviditet, nåede jeg at deltage i 9 løbsraces ind- og udlands, som alle var virkelig vellykket. Desværre har det ikke været muligt her i min 2. graviditet qua Corona. Dog vil jeg sige at fælles for begge graviditeter, er, at jeg er en lykkeligere løber end jeg har været før. Netop fordi jeg kunne kombinere dét at løbe med at skabe et sundt og raskt barn. Det giver en helt ny form for selvtillid og adrenalinkick, når jeg kommer hjem fra hvert eneste løbepas. Fordi jeg virkelig bare sætter pris på, at jeg kan løbe. Jeg er jo godt klar over, at det ikke er alle som har lige så nemme og positive graviditetsoplevelser som mig, men hvis man har, så NYD DET!

Det er selvfølgelig virkelig vigtigt at fremhæve, at jeg naturligvis har taget mine forholdsregler under graviditeterne – og ikke bare har fortsat med samme intensitet og mængde som førhen.

Førhen løb jeg +80km om ugen og havde mange hårde løbepas (dvs. høj puls og udmattende pas), men under mine graviditeter har jeg skåret mængden ned til det halve (+/-) og intensiteten det samme. Jeg var og er mest bevidst om min puls; for når den stiger, stiger babys. Og det er helt okay, men det må bare ikke være for meget i for lang tid. Der er to hjerter som skal kunne følge med.

    

Reebok maternity

    

Løb ikke efter PR som gravid, men føl dig godt tilpas

Som gravid skal og må målet ikke være at være i din livs bedste form og være klar til at sætte PR. Målet skal være at holde dig i gang, i form og godt tilpas. For mig har det betydet helt konkret, at jeg har løbet 70% af mine ture i roligt tempo, ca. 20% i moderat tempo og kun omkring 10% med højere puls. Det har været en fordeling der fungerer super godt for mig – men igen, det er meget individuelt.

Lyt til kroppen, lyt til din puls og mærk efter din friskhed, dvs. dagsform. Løb efter kroppens energiniveau og ikke mere end det. Har du en god dag, så nyd det og gør brug af det, men har du en træt dag, så tag det roligt. Løb en kort og rolig tur eller drop det helt. Det er ikke som gravid, at man skal presse sig selv unødvendigt – det sørger kroppen helt automatisk for, med skabelsen af et barn.

Ikke desto mindre, så er det vigtigste jeg har taget med fra mine graviditeter, at når mor har det godt – har baby det godt. Og jeg har haft det fantastisk i mine to graviditeter (indtil nu!). Jeg har ingen intentioner om at stoppe mit løb førend kroppen siger til, og i det øjeblik den gør, er jeg naturligvis også bevidst om, at jeg skal stoppe og tage den mere med ro.

    

Løb under graviditet

    

Lyt til kroppens signaler som gravid

I forlængelse heraf, vil jeg også gerne fremhæve, at ro ikke nødvendigvis er lig med at lave ingenting. Der er mange former for ro, som kun kan vurderes på baggrund af kroppens signaler og reaktioner. Da jeg stoppede med at løbe i uge 33 af min første graviditet, fandt jeg stor glæde og ro ved at fortsætte min træning i fitnesscenteret. Jeg droppede naturligvis løbet, men hoppede på crosstraineren og cyklen i stedet. Her var vægten og belastningen ikke nær så hård for kroppen. Samtidig lavede jeg også styrketræning – med egen kropsvægt.

Alt sammen for at forberede kroppen på det forestående fødsels-maraton, som ikke tåler sammenligning med et almindeligt maraton. Og naturligvis også hele perioden efter fødsel, hvor kroppen skal hele igen og restituere. Husk på at det du gør undervejs i din graviditet, kommer dig ikke kun til gode på den korte bane, men i allerhøjeste grad også på den lange bane.

     

Løb under graviditet

    

Hvad kræver det at løbe under graviditet?

At løbe under sin graviditet kræver akkurat det samme som at løbe, når man ikke er gravid. De rigtige løbesko og det rigtige løbetøj – bare i en endnu mere komfortabel udgave. Ja, egentlig bare alt den komfort man overhovedet kan få!

Jeg tror næppe at jeg er den eneste gravide, hvor komfort står øverst på ønskelisten, så længe maven vokser og vokser. De løbetights der tidligere var ens favorit, bliver pludselig ens værste par. De strammer og skærer de helt forkerte steder hen over maven. Alle toppe bliver til mavetoppe, medmindre man går to størrelser op ift. hvad man plejer at bruge. Og pludselig føler man sig ikke bare som et omvandrende cirkustelt, man ligner også et.

Og hvem synes det er fedt? Mit gæt er de absolut færreste.

Heldigvis er flere og flere brands begyndt at få øjnene op for, at gravide faktisk også dyrker motion. Vi er ikke kun power-moms, når barnet er kommet til verden. Vi er det også mens vi skaber et barn – og vi kan sagtens både holde os sunde og aktive, og samtidig skabe et barn.

          

Reebok maternity

         

Løbetøj til gravide

Jeg har nu prøvet forskelligt træningstøj lavet specielt til gravide. Dvs. tøj, hvor der er plads til at maven vokser, hvor alt stadig sidder som det skal og bare føles virkelig behageligt at have på. Og nu har vi fået et virkelig stærkt brand på shoppen, som i den grad bakker op om en aktiv graviditet – REEBOK!

Reebok har lavet en kollektion henvendt til gravide, hvor du kan købe helt samme størrelse som du plejer at bruge (dvs. før graviditeten), men nu er der plads til den voksende mave. Det er virkelig fedt – jeg er SÅ glad for det. Selvom man er gravid i en kort periode, så er det altså alle pengene værd at investere i graviditets-træningstøj, som bare sidder upåklageligt, mens man er aktiv!

    

Reebok maternity

    

Og det vil jeg absolut mene at Reeboks kollektion gør. Kvaliteten er i top, pasformen perfekt og designet virkelig fint. Du kan finde hele udvalget lige her, som består af lange og korte tights, top og amme-venlige sports-BH'er!

Køb Reebok Maternity

          

Løbesko til gravide

    

Gode løbesko til gravide

Hvad så med fodtøjet? Du kan i princippet sagtens fortsætte med at løbe i helt de samme løbesko, som du altid har løbet i. Men personligt, så har jeg været utrolig glad for et par løbesko, som har fuld fokus på komfort og er mere skånsomme for kroppen jo længere hen i graviditeten jeg er kommet. Når først kiloene begynder at kunne mærkes, tyngden er tydelig og belastningen større, har jeg fundet det enormt rart at løbe i et par super bløde løbesko, hvor stødene op gennem kroppen reduceres.

Jeg har følt at løbeturene bliver en smule lettere, og jeg er heller ikke nær så træt i kroppen efterfølgende.

Du kan finde et udvalg af vores mest støddæmpende løbesko lige her!

Bedste støddæmpende løbesko

       

Ellers er der kun tilbage og sige; nyd graviditeten, nyd løbetræning og nyd kombinationen. Det er unikt!

           

           

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler

        

Produkter relateret til dette indlæg

  • De 14 bedste solbriller til løb - Se listen her!

    Vi har samlet de bedste solbriller til løb i artiklen her. Find performance solbriller og moderigtige solbriller til løb her!

  • Test: La Sportiva Jackal - Adræt, holdbar og beskyttende

    En trailsko der kan løbe hurtigt og langt - og samtidig beskytte dig? La Sportiva Jackal kan være løsningen

  • Test: Hoka One One Clifton 8 - En suveræn allround sko

    Blød. Let. Behagelig. Det er de tre ting vigtigste egenskaber ved Hoka One One Clifton 8. Læs hele anmeldelsen her. 

  • TEST: Saucony Endorphin Speed 2 - Et fartmonster, der kan bruges til alt

    En forbedret udgave af den ultrapopulære sko. Se videoanmeldelsen her.