Perioden op til maraton handler for mig om finetuning; holde motoren i gang uden at overgøre noget. Tommelfingerreglen er, at man næsten kun kan lave for meget, men folk er meget forskellige og jeg tror, man skal finde ud af, hvad der fungerer for en selv. Hver periode er også unik, det er aldrig den samme optakt, man har til hvert løb, og derfor tror jeg, det er vigtigt, at man er fleksibel i sine forberedelser.
Min periode mod Berlin Marathon var anderledes end jeg normalt ville have gøre det, påvirket af CPH Half 14 dage før.
Lørdag, 6 dage efter løbet København og 8 dage før Berlin løb jeg 4*4km. Havde en enkel workout torsdag inden, hvor der stadigt var træthed i kroppen, men følte mig allerede mere frisk lørdag morgen under opvarmningen. Jeg startede i pace 3.05 på de første 4km og så var planen ellers at løbe progressivt ned mod 3.02 (planlagt racepace). Jeg havde min træner, Henrik Gehlert, med på cykel og vi målte laktat, følelse (registreret ved RPE) og puls under hver pause for at monitorere, at jeg var frisk nok og restitueret fra halvmaraton, så denne træning ikke blev for hård.
Med andre ord forsøgte vi at ramme et passende stimuli: Holde motoren i gang, uden at overgøre noget. Ikke for højt stimuli, ikke for lavt. Allerede efter den første repetition var følelsen god, et hurtigt stik i fingeren og laktaten viste 2.2mmol, hvis laktaten havde været højere havde det været for hårdt. Jeg vidste, at det nok skulle blive et fint pas og jeg kunne øge til 3.02. Herfra var det fokus på fueling (energi- og væskeindtag) og at få en fin sidste session i bogen.
Ugen op til maraton
Søndag – 2 timers rolig tur, fueling undervejs. Helt let intensitet. Mandag to rolige ture og tirsdag sidste træningspas.
Jeg løb om formiddagen 2*2km i maratonfart og 3*1km i hm fart. – Den træning, synes jeg, altid er dårlig. Jeg føler mig tung, uoplagt og tænker, at det kommer til at føles hårdt med det tempo på den fulde distance. Jeg tror bare, man skal acceptere det. Jeg kan godt lide at løbe den træning på grus, det giver mig en følelse af, at det nok skal være anderledes, når jeg rammer asfalten, da det typisk er tungere at løbe på grus end asfalt.
Onsdag, torsdag og fredag er helt easy 30-60min, kun én tur om dagen og torsdag nogle 1min ryk for lige at holde motoren i gang. Ellers afslapning imellem, få spist godt, slappet godt af og sovet godt.
Efter en tidlig tur fredag startede min carboload og rejsen til Berlin. Vi kørte med frekvente stop for at strække ben og tog en gåtur ved ankomst for at undgå stive ben. Spiste ris, hvidt brød, pasta og ikke bleg for at køre tungt på med snacks nedover.
Første nat på elitemotellet, hvor jeg var indkvarteret, var elendig som så mange gange før. Lå og vendte mig de første 3-4 timer og vågnede groggy og med ondt i nakken. En klassiker. Ikke noget jeg skulle stresse over, men træls.
Weekenden for maratonet
Jeg kan bedst lide at være fremme i byen, hvor jeg skal løbe, i god tid. Minimum ankomst to dage før en vigtig konkurrence.
Lørdag en stor morgenmad og et hurtigt (obligatorisk) elitemøde før en rolig tur i Tiergarten sen formiddag. Benene var gode på den klassiske ”pre-race” tur: 20-30min progressiv jog, nogle forskellige drills (teknik-øvelser), sving og 3-5 hurtigere løb af 20-30sek varighed. Jeg ligger ikke meget i følelsen dagen før. Jeg har før følt mig både tung eller let dagen før og løbet godt og dårligt. Der er ingen sammenhæng, analyserer man for meget på kroppen, sin søvndata, puls, HRV og alt man ellers kan finde på, føler jeg kun det stresser mere end det gavner.
Jeg prøver altid at koble af fra løbet dagen før, god frokost efter løbeturen og hjem at ramme luren. 60 gode minutter senere og Henrik kom forbi og kiggede på min nakke, der var spændt ad helvedes til. Jeg føler altid min nervøsitet sætter sig i nakken, så det var godt lige at få løsnet den bare lidt. Ellers prøver jeg at undgå behandling dagen før løb, om fredagen kan jeg fint finde på det, hvis det passer ind.
Eftermiddagen gik med at slappe af med en ligegyldig film og se de hvide hente et enkelt point i en sløv Superligakamp. Mange timer i sengen. Får mixet mine dunke og gjort alt klar. De gamle slår et smut forbi omkring 17-tiden og jeg møder dem i lobbyen til en kort gåtur. De sætter mig af ved elitehotellet, hvor jeg rammer aftensmaden som en af de første sammen med japanerne – skovler to-tre portioner hvid ris – en enkelt dessert og så hjem på puden. Jeg fortsætter på den ligegyldige film og slukker lyset 20.30, vi skal tidligt op.
Jeg sov godt anden nat – måske det skyldes en dårlig første nat. Måske ikke. Tror ikke, det betyder så meget de sidste par dage op til, man kan altid tage en ekstra kop kaffe om morgenen.
Morgenen for maraton
Vågnede tidligt. Kørte de sidste carbs ind; tre klap sammen med den lyseste brød med alt for store mængder honning. Derudover kaffe, gerne to-tre kopper. Jeg har altid grej med hjemmefra – også bønner, så jeg ved jeg kan lave en god kop. Det er hyggeligt og et dejligt lille ritual at sidde der i mørket på værelset og brygge sin egen kop.
Toilettet for anden gang før afgangen mod løbet. Jeg ynder at være ved startområdet i god tid, gerne 20-30min før opvarmning. Står man i masserne og løber man mere end 3 timer ville jeg nok ikke tænke den store opvarmning. Jeg ville tage et par bukser og en ekstra trøje på, en energidrik (ikke Red Bull, Monster eller lignende, men en af dem med masser af kulhydrater) i hånden og så ind at stå i boksen, lave lidt stående opvarmning, smide tøjet til højre før starten og løbe mig varm.
Jeg løb 10-12min, igen lidt progressivt. Herefter lidt drills, strides og så ind at skifte tøj og sko før starten, få vaseline på og sikre, at jeg indfinder mig ved starten 15min før som jeg havde fået besked på. Her lidt let jog og nogle kortere 10-15sek stigningsløb med god fart for at holde kroppen varm. Ellers lidt let bevægelighed og forsøge at holde varmen før starten gik. Derudover husker jeg at kigge op og suge det ind, nyder at stå hvor jeg står, husker på arbejdet jeg har lavet for at stå der og forsøger at få et smil på læben før startskuddet lyder.
