Artikel

Løbeshop.dk søger talentfuld og ambitiøs grafiker

Løbeshop.dk søger talentfuld og ambitiøs grafiker

Da vores nuværende grafiker har valgt at søge nye græsgange, søger Løbeshop.dk en kreativ ildsjæl på fuldtid til vores e-commerce team.

JOBBET

Vi mangler dig, der har erfaring med digital markedsføring, og som kan forvandle kreative inputs til virkelighed. Løbeshop.dk driver 5 webshops indenfor løb, og har behov for at ramme en bred målgruppe gennem kreative digitale markedsføringsstrategier. Vi benytter os primært af digitale kanaler, og meget af arbejdet vil være fokuseret omkring e-mail marketing, men også videoproduktion og eventmarkedsføring såvel som offline print annoncering og outdoor.

Vi har brug for dig, der har et kreativt mindset, men også formår at transformere dine og andres idéer til virkelighed. Vi søger dig, der har erfaring med de mange forskellige grafiske formater, og kender til opsætning og formidling via både digitale platforme, men også offline markedsføring som outdoor, avisannoncering mv.

I tæt samarbejde med en E-mail marketing Manager, Content Manager, SoMe Manager og Campaign Coordinator skal du drive hele den visuelle kommunikation og brandingprofil. Ydermere har vi frem til sommeren 2022 en dygtig mediegrafikerelev siddende, som lige nu mangler dig til sparring i hans uddannelsesforløb.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at eksekvere en markedsføringsstrategi på forskellige digitale platforme.
Vi søger dig, der har erfaring med online markedsføring, og som forstår sig på digitale teknologier.

Hos Løbeshop.dk får du ekstrem meget frihed til at præge vores visuelle profil, og til at skabe et førende skandinavisk brand indenfor løb. Vi har en forventning om at det er dig der tager stafetten ift. Løbeshop.dk's identitet, og sørger for, at vi rammer plet overfor vores målgruppe, og kontinuerligt overrasker os med dine idéer til hvordan vi fremstår som Skandinaviens mest cool webshop indenfor vores felt.

DU

- Er knivskarp i Adobe-pakken; Photoshop, Illustrator, InDesign og meget gerne After Effects.

- Har erfaren indenfor produktion af digital markedsføring

- Har gerne erfaring fra bureau som grafiker, digital designer eller lign.

- Kan fremvise super cool visuelle identiteter eller andet, der understøtter din evne til at transformere idé til virkelighed

- Er udadvendt og parat til at bidrage med godt humør og begejstring i en lille gruppe hvor den daglige tone er uformel og humoristisk

- Har en kreativ, men fast hånd og besidder faglig stolthed

- Har gerne erfaring med at eksekvere en digital markedsføringsstrategi, og forstår vigtigheden af et konsekvent højt niveau

- Tager ansvar for dit arbejde, samtidig med du er pligtopfyldende og stabil Kreativ, detaljeorienteret og initiativrig

OM OS

Vi er omkring 35 ambitiøse kollegaer, og du vil blive en del af et e-commerce team på ca. 12 kompetente "unge" mennesker, der brænder for digital markedsføring.

Vi eksekverer kampagner på ugentlig basis, og så arbejder vi med eksterne bureauer for at drive bl.a. AdWords og web-udvikling af vores sites.

Som virksomhed er vi uformelle, har god humor, ambitioner, og så går vi altid lige den ekstra mil i kampen om at beholde førertrøjen som den mest attraktive webshop indenfor løb.

Vi er både løbere, bowlingspillere og nogle enkelte dovne hunde, men vi har det sjovt!

Vi tilbyder en arbejdsplads med fleksible arbejdstider, frokostordning, frugtordning, løbende medarbejder-arrangementer og et godt kollegialt sammenhold.

Vi bor i Hadsten ca. 25 minutter fra Århus. Kribler det i fingrene og har du lyst til at komme med på rejsen? Så send os din ansøgning, CV og portfolio til rolf@loebeshop.dk

For mere info kan du ringe til Rolf Mørkøre Andersen på tlf: + 45 22 22 00 66 eller sende en mail til rolf@loebeshop.dk

  • TEST: ASICS FujiTrabuco Lyte – KOMFORTABEL TRAILSKO MED ET UDSEENDE DER ER ON FIRE!

    Trailløb er blevet en populær disciplin. Jeg har testet trailskoen Asics FujiTrabuco Lyte, der både er let og komfortabel. Du kan læse min anmeldelse her!

  • Bedste Garmin GPS-løbeure 2020 | Forerunner-serien | Se forskelle her

    Her er de bedste løbeure fra Garmin. Se forskellene på alle GPS-løbeure i Forerunner-serien.

  • TEST: Hoka One One Bondi 6 - Super blød og skånsom løbesko til længere løbeture

    Hoka One One Bondi 6 er komfortabel og giver fantastisk fjedring kilometer efter kilometer. Gå ikke ned på komfort - køb Bondi 6. Læs min anmeldelse her!

  • TEST: Hoka One One Arahi 4 – En dynamisk, støttende og let stabilitetssko

    HOKA har lavet efterfølgeren til deres polulære Arahi 3. Læs hele anmeldelsen her!