Inspiration

GARMIN PAY - Betal med dit ur - Sådan virker det

GARMIN PAY - Betal med dit ur - Sådan virker det

Her kan du se, hvor nemt det er at betale med dit Garmin ur ved hjælp af Garmin Pay. Vi har testet Garmin Pay, og vi er meget begejstrede! Se video og læs vores vurdering her.

 

Garmin Pay er et genialt system, der er indbygget i nyere Garmin ure, som gør det muligt at gennemføre kontaktløse betalinger, ligesom vi kender det fra vores kontaktløse betalingskort.

Garmin Pay er til dig, der altid er på farten, og som ønsker en fleksibel betalingsløsning, som du altid har ved hånden. Nu behøver du ikke længere medbringe betalingskort eller mobil på løbeturen, hvis du fx vil svinge forbi bageren efter kaffe og morgenbrød på vej hjem fra morgenløbeturen. Og du slipper også for at rode med betalingskort eller mobil, når du foretager dine daglige indkøb - du har jo altid uret klar.

 

Garmin Pay fungerer virkelig godt!

Vi har hos Løbeshop.dk testet Garmin Pay gennem de seneste måneder - og vi må sige, at det fungerer over al forventning! Det er nemt, ubesværet og fungerer fantastisk godt! I videoen allernederst i artiklen kan du selv se, hvor nemt det er.

Foreløbig er Danske Bank, Nordea og Jyske Bank de første i Danmark, der tilbyder deres kunder, at benytte Garmin Pay. Men flere banker ventes inden for meget kort tid at blive føjet til listen.

I dette link kan du se hvilke banker og korttyper, der er i øjeblikket understøtter Garmin Pay

Garmin Pay fungerer i øjeblikket med følgende ure: Garmin Vivoactive 3, Gamin Forerunner 645, Garmin Forerunner 645 Music

 

Garmin Pay - Sådan gør du

For at benytte Garmin Pay skal du i Garmin Connect Mobil App tilføje dit betalingskort til din ”Garmin Wallet”. Det gøres meget nemt, hvilket du kan se i denne video:

 

 

Når betalingskortet først er tilknyttet Garmin Wallet via Garmin Connect, er det blot at gå til kontrolmenuen på uret ved at holde knappen inde og vælge Garmin Wallet. En 4-cifret kode (som jeg selv har valgt) skal nu indtastes, og derefter kan uret lægges på betalingsterminalen. Jeg plejer at indtaste koden, mens jeg alligevel står i kø. Og så er jeg hurtigt videre, når det bliver min tur til at betale. UPDATE: Efter den seneste Garmin opdatering er det ikke længere nødvendigt at indtaste koden hver gang du skal betale. Har du først tastet koden én gang, behøver du ikke gøre det igen de næste 24 timer.

I følgende video ser du, hvor nemt det er at købe en kage hos bageren med mit Garmin Vivoactive 3. Bemærk, at jeg ikke behøver indtaste koden, da jeg allerede har handlet med Garmin Pay tidligere på dagen.

 

I oversigten herunder finder du de ure, der understøtter Garmin Pay.

Produkter relateret til dette indlæg