Artikel

Garmin Instinct 2 - Læs alt om uret her

Garmin Instinct er kommet i en ny version. Med Garmin Instinct 2 får du mange funktioner, der ikke var at finde i det første Garmin Instinct. I denne artikel bliver du klogere på det nye ur.

Lad os starte med en lille introduktion: Garmin Instinct 2 er tænkt som en lillebror/søster til Fenix 7. Instinct 2 urene har ligesom Fenix-urene et råt og hårdført udtryk, der signalerer outdoor-aktiviteter, og de er lige så holdbare som et Fenix 7. Den primære forskel på de to ur-serier skal findes i indmaden i urene og de funktioner du får.

Garmin Instinct 2

Garmin Instinct 2 urene kommer i forskellige udgaver – og nu skal man måske holden tungen lige i munden. Der er to forskellige størrelser. Den almindelige (45mm diameter) og en S (small – der måler 40mm i diameter). Derudover kommer urene også i en udgave med solpaneler (Solar) og en udgave uden. Og til sidst kommer urene i surf, camo, tactical og en almindelig udgave. Så når du skal købe et Instinct 2 ur, skal du tage stilling til størrelse, solpaneler eller ej og om du skal have det i surf, camo, tactical eller almindelig udgave.

Nyheder i Garmin Instinct 2

• Ny og forbedret skærm
• VO2Max-estimat
• Flere aktiviteter
• Sleep Score
• Designopdatering inklusiv QuickFit urremme
• Uendelig batterilevetid i smartwatch-tilstand
• Garmin Pay
• ConnectIQ
• Incident- og fall detection
• Intensity Minutes 2.0
• Hydrering, menstruationscyklus og graviditetstracker
• Health Monitoring Activity
• Pulsmåler der også virker under vand

Ny og forbedret skærm

Alle udgaverne af Instinct 2 har fået en ny skærm med højere opløsning end tidligere. Det gør, at skærmen er mere tydelig i alle lysforhold også, når solen står skarpt på uret.

VO2Max-estimat

Garmin Instinct 2 har fået Garmins velkendte VO2Max beregner ind i uret, så du kan få at vide, hvor god form du er i.

Flere aktiviteter

Garmin Instinct 2 har fået mange flere aktivitetsprofiler end sin forgænger. Uret har blandt andet fået indendørs klatring, MTB, vintersport, golf, virtuelt løb, yoga, pilates og HIIT – inklusiv EMOM (every minute on the minute) og AMRAP (as many rounds as possible)

Sleep Score

Garmin Instinct 2 giver dig indsigter i din søvn. Du får at vide, hvor meget af tiden du har tilbragt i de forskellige søvnstadier, og du får et tal fra 0-100, der viser, hvor godt du har sovet. Derudover får du også tips til, hvordan du kan forbedre dit tal.

Designopdatering inklusiv QuickFit urremme

Uret er blevet en smule rundere og tyndere. Det er slankere, men holder stadig det maskuline og robuste look. Nu kommer Instinct også i en almindelig størrelse og en small (S). Derudover kan man hurtigt og nemt skifte urrem, fordi der nu er kommet Garmins QuickFit-system på urene.

Uendelig batterilevetid i smartwatch-tilstand

Solpanelerne i Garmin Instinct 2 er kraftige nok til at kunne oplade uret i sig selv, når det blot er i smartwatch-tilstand. Det kræver selvfølgelig, at du befinder dig udendørs og i solskin, men i det tilfælde kan du have uendelig batterilevetid.

Garmin Pay

Garmin Instinct 2 har fået Garmin Pay, så du kan lade pungen blive derhjemme og betale med dit ur, når du står ved kassen. Du kan lægge dit kort ind på uret, så du kan betale – også uden at din telefon er i nærheden. Og bare rolig, du skal stadig bruge en kode, så hvis dit ur kommer i de forkerte hænder, kan de ikke bruge det til at betale med.

ConnectIQ

Med Garmins Connect IQ kan du tilpasse dit ur, så det kan se ud præcis som du vil have det til at se ud. Du kan hente urskiver, widgets, ændre datafelter og hente apps til dit ur. Med flere tusind forskellige ting du kan downloade, har du rig mulighed for at personliggøre dit ur.

Incident- og fall detection

Hvis uheldet skulle være ude og du falder på en løbe-, vandre- eller cykeltur kan dit ur via din telefon sende en besked til dine udvalgte kontakter, der viser dine GPS-koordinator og at du har været ude for et uheld.

Intensity Minutes 2.0

Langt de fleste af os laver aktiviteter i løbet af hverdagen som vi ikke tracker. Måske går du ned og handler, cykler på arbejde, støvsuger eller måske undre du dig over, hvor mange trapper du egentlig går op af på en dag. Med Intensity Minutes 2.0 får du endnu mere info om alle de aktiviteter, du ikke tracker.

Hydrering, menstruationscyklus og graviditetstracker

Med et Garmin Instinct 2 kan du logge dit daglige vandindtag, du kan sætte påmindelser, der husker dig på at få vand, så du er sikker på at være hydreret. Derudover kan du også holde øje med din menstruationscyklus og eventuelt din graviditet, så du kan finde ud af specifikke mønstre og lignende.

Health Monitoring Activity

Med denne nye funktion kan du med dit Garmin Instinct 2.0 hurtigt (tager to minutter) få et overblik over vigtige sundhedsdata. Uret puls, puls-variation, iltmætning i blodet, din respirationsdata og dit stress niveau – alt sammen kan hurtigt eksporteres som PDF, så du kan dele det med eksempelvis din læge.

Pulsmåler der også virker under vand

I Garmin Instinct 2 kan pulsmåleren også bruges, når du er under vandet, så du kan få pulsdata både, hvis du er ude at svømme, surfe eller andet.

Specifikke nyheder i de forskellige Garmin Instinct 2 modeller:

Surf

Garmin Instinct 2.0 Surf er lavet med specifikke profiler til dig, der surfer meget. Du får både en windsurfing-profil, kitesurfing-profil og en Surfline-funktion, der giver dig data som tidevand, bølgehøjde og vind på de fem nærmeste surf-spots (funktionen virker kun, når uret er tilsluttet din telefon).

Tactical

Garmin Instinct 2.0 Tactical har fået en såkaldt Kill Switch. Det er nok ikke en funktion som alle kommer til at benytte, men hvis man er en del af militæret eller af andre årsager befinder sig i et krigs- eller problemområde kan funktionen være smart. Med Kill Switch kan du hurtigt slette alt på dit ur, hvis sikkerhed skulle blive et problem for dig. Så er al data – inklusiv GPS og lignende væk fra uret.

Andre funktioner i Instinct 2


Garmin Instinct 2 fungerer også som en aktivitetstracker. Det har indbygget accelerometer, der måler hvor mange skridt du går, hvor langt du går og hvor mange trapper du går. Derudover fungerer Instinct 2 også som et smartwatch, der via bluetooth giver dig notifikationer om indgående opkald, smser eller andre beskeder fra din telefon. Uret har selvfølgelig også stopur, timer og vækkeur. Derudover får du også solop- og solnedgangs info og automatisk sommer- og vintertid. Hvis du bevæger dig ind i en ny tidszone, vil uret desuden automatisk skifte til den aktuelle tidszone med hjælp fra GPS-enheden.

Sportsprofiler i Garmin Instinct 2

Løb, Løbebånd, Trailløb, Svømning i pool, Svømning i åbent vand (OW), Cykling, Indendørs cykling, Mountainbike, Vandring, Klatring, Skiløb, Snowboard, Langrend, Stand up paddleboarding (SUP), Roning, Romaskine, Kajak, Styrketræning, Kardiotræning, Trappemaskine, Eliptisk træning, Yoga.

Navigation i Garmin Instinct 2

Distance til destination, Højdeprofil, Barometrisk udviklingsindikator, Trailløb auto climb, Vertikal hastighed, Total opstignin/nedstigning, Future elevation plot, GPS-koordinater, Projiceret waypoint, Sight 'N Go (naviger efter et punkt), Areal beregning, Oplysning om sol og måne, Dobbelt koordinatsæt, XERO™ positioner.

Andre profiler

Derudover er der også flere andre profiler. Eksempelvis jagt, fiskeri, faldskærmsudspring osv.

Alle Garmin Instinct 2 er vandtætte ned til 100m dybde og testet til MIL-STAD-810 standard, hvilket er militærstandard.

Garmin Instinct 2

Populære artikler