Artikel

Garmin Fenix serien gennem tiderne - overblik over modellerne

Garmin Fenix serien gennem tiderne - overblik over modellerne

Den første version af Garmin Fenix blev lanceret tilbage i 2012. Siden da har serien undergået en voldsom udvikling, og i dag betragtes Garmins Fenix-serie vidt og bredt som markedets bedste multisport GPS-ure. Her får du overblikket over de forskellige generationer i Garmin Fenix-serien samt de mest iøjefaldende opgraderinger og forbedringer fra år til år.

  

Garmin Fenix er topmodellen fra Garmin, som henvender sig til både outdoor-folket, eventyreren, ultraløberen, data-nørden og den seriøse atlet. Fenix-serien er derudover kendt for sine mange avancerede funktioner samt en ekstremt hårdfør byggekvalitet, der gør urene perfekte til alle former for aktiviteter og sport.

- Der har derfor også været stor spænding og høje forventninger op til lanceringerne af de nye generationer hvert år.

  

Garmin Fenix - tidslinje

   

Garmin Fenix - lanceret i 2012:

Garmin Fenix 1 var det første outdoor- og adventure ur designet i kraftig byggekvalitet.

Med lancering af Fenix 1 var det det første ur med batterilevetid på helt op til 50 timer i UltraTrac-tilstand, hvilket var en milepæl for GPS-ure tilbage i 2012.

   

Garmin Fenix 1. generation

Gamins Fenix 1. generation

   

     

Garmin Fenix 2 - lanceret i 2014:

Garmin Fenix 2 blev lanceret små 2 år efter Fenix (1. generation), og havde ikke fået nogen større designændring. Fenix 2 blev det første Fenix-ur til multisport (triatlon), hvor der nu kom svømning i pool og åben vand, ski og mulighed for trådløs overførsel til Garmin Connect via Bluetooth.

Garmin Fenix 2 fik også nogle nye avancerede træningsfunktioner som restituationsanbefaling, SmartTrack og Smart Notifications.

   

Garmin Fenix 2. generation

Garmin Fenix 2

   

Køb Garmin Fenix 2 her                                                       Læs mere om Garmin Fenix 2 her

   

   

Garmin Fenix 3 - lanceret i 2015:

I starten af 2015 lancerede Garmin den længe ventede Fenix 3. Fenix 3 blev lanceret som et helt nyt ur, med nyt design og et væld af nye funktioner. En af de hovedsaglige opgraderinger var den nye farveskærm på 1,2” og en integreret EXO-antenne i urets krans, der sørger for hurtigere og mere nøjagtig GPS og GLONASS-satellitforbindelse.

Derudover gik uret fra at være vandtæt ned til 50 meter i Fenix 2 til at være vandtæt helt ned til 100 meter i Fenix 3. Med en batterilevetid på op til 20 timer i almindelig GPS-tilstand og op til 50 timer i UltraTrac-tilstand var Fenix 3 et outdoor GPS-ur til adventure-folket, der har brug for batteri til flere dage.

  

Garmin Fenix 3. generation

Garmin Fenix 3

   

Køb Garmin Fenix 3 her                                                        Læs mere om Garmin Fenix 3 her

   

    

Garmin Fenix 3 HR - lanceret i 1. halvår 2016:

2016 var et år med to lanceringer i Fenix serien, hvor Garmin Fenix 3 HR stod for den første i starten af 2016. Den største forskel fra forgængeren var, at Garmin Fenix 3 HR blev opgraderet med Garmin Elevate pulsteknologi – heraf navnet HR (heart rate). Uret måler altså pulsen direkte på håndleddet, hvilket giver mulighed for at registrere pulsdata uden at bære en brystrem. Derudover var det også muligt at overvåge sine daglige aktiviteter med pulsregistrering hele døgnet.

   

    

Garmin Fenix 3 HR

Garmin Fenix 3 HR

   

Køb Garmin Fenix 3 HR her                                                        Læs mere om Garmin Fenix 3 HR her

   

   

Garmin Fenix Chronos - lanceret i 2. halvår 2016:

I det 2. halvår af 2016 lancerede Garmin endnu en generation af Fenix ure, da Garmin Fenix Chronos så dagens lys. Rent funktionsmæssigt skete der ikke de store ændringer i forhold til de tidligere generationer, men designmæssigt derimod, skete der kæmpe forandringer. Urene i Chronos serien skulle nemlig ramme en ny niche-målgruppe. Med Chronos-urene så vi for første gang et træningsur der samtidig er et luksus-ur, som også kan benyttes til finere selskaber. Det unikke, stilede og luksuriøse design betyder dog også, at prisen ligger i den høje ende.

      

Garmin Fenix Chronos

Garmin Fenix Chronos serien

  

   

Garmin Fenix 5 serien - lanceret i 2017:

Som den opmærksomme læser nok har spottet, så er der ingen Fenix 4. I 2017 vælger Garmin bevidst at kalde den nye serie af Fenix modeller for Garmin Fenix 5. Det skyldes at ”fenix 4” på kinesisk nærmest lyder identisk med ordet ”død” og at det ifølge kinesisk kultur derfor bringer uheld – men nok om det.

Den mest bemærkelsesværdige ændring fra Fenix 3 er, at der i Fenix 5 nu kom tre varianter af uret - 5S, 5 og 5X, der havde forskellige fysiske størrelser. 5X-versionen havde derudover også et komplet indbygget Topografisk kort, som gjorde det muligt, at bruge uret som traditionel GPS med ægte turn-by-turn navigation.

   

Garmin Fenix 5

Garmin Fenix 5 serien

   

Køb Garmin Fenix 5 her                                                       Læs mere om Garmin Fenix 5 her

   

   

Garmin Fenix 5 PLUS serien - lanceret i 2018:

I 2018 blev den længe ventede Garmin Fenix 5 PLUS serie lanceret. Med lanceringen af den nye generation af ure, fulgte der også et hav af nye funktioner. Nogle af de helt store opgraderinger skete i form af Garmin Pay og Garmin Music. Garmin Pay gjorde det muligt at bruge uret som en betalingsmetode på kontaktløse betalingsterminaler. Garmin Music muliggjorde lagring af musik direkte på uret via Spotify, Deezer og MP3. Det betød at man nu kunne slippe for at slæbe sin smartphone med på løbeturen eller til træning.

Derudover kom alle urene i Fenix 5 Plus-serien med forudinstallerede topografiske Europa kort.

  

Garmin Fenix 5 PLUS serien

Garmin Fenix 5 PLUS serien

       

Køb Garmin Fenix 5 PLUS her                                                        Læs mere om Garmin Fenix 5 PLUS her 

   

       

Garmin Fenix 6 serien - lanceret i 2019:

I slutsommeren 2019 blev Garmin Fenix 6 serien lanceret. Med den nye generation af ure, fulgte der en lang række ændringer og forbedringer. Fenix 6 og Fenix 6X har fået et større display og selve skærmopløsningen er også blevet forbedret.

Alle urene i Garmin Fenix 6 serien har fået en markant bedre batterilevetid og fået fordoblet den indbyggede hukommelse i forhold til Fenix 5 PLUS serien. Der er altså nu plads til meget mere musik og flere kort til GPS’en. Helt generelt er mange af træningsfunktionerne blevet opgraderet, hvor der f.eks. er introduceret en ny håndledspulsmåler, en dynamisk tempo-vejledning og en opdateret kort-funktion.

Det nye Garmin Fenix 6X PRO SOLAR udkom med en revolutionerende ny skærmteknologi, der gør det muligt at forlænge batterilevetiden via solenergi.

Som en bonusinfo så er alle urene i Garmin Fenix 6 serien ultra holdbare og slidstærke, da de er testet efter militære standarder.

   

Garmin Fenix 6 serien

Garmin Fenix 6 serien

   

Køb Garmin Fenix 6 her                                                        Læs mere om Garmin Fenix 6 her

   

     

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • Test: Under Armour Hovr Infinite - Smart løbesko der måler hvor langt du løber

    Track dine løbeture UDEN GPS-ur eller smartphone. Det kan du med Under Armours nye løbesko. Og det er overraskende nøjagtigt! Se vores anmeldelse her!

  • Guide: brug superkompensation til at udvikle din træning

    Den tidligere topløber, Allan Zachariassen, fortæller dig i denne artikel, hvordan du kan tage dine løbeevner til det næste niveau ved hjælp af superkompensationsprincippet.

  • Guide: bliv en bedre løber med bakketræning

    Her giver den tidligere topløber, Allan Zachariassen, dig tips og tricks til hvordan du kan forbedre dig som løber ved hjælp af bakketræning.

  • TEST: De 3 bedste Asics Trailsko – Se sammenligningen

    Vi har testet Asics FujiTrabuco Pro, GEL-FujiTrabuco 7 og FujiLyte XT. Se forskellene og find din næste trailsko her!