BESTIL INDEN TORSDAG KL. 15 OG FÅ LEVERET INDEN JUL - SE JULENS BEDSTE TILBUD HER
×
Artikel

Valg af cykelbukser - Hvad skal jeg kigge efter?

Vi har samlet en lille guide over, hvilke dele en cykelbuks består af - og hvad du bør overveje inden købet af cykelbukser.

3 hurtige råd til valg af cykelbukser:

  • Kig efter brede mesh-seler for bedre åndbarhed på overkroppen
  • Puden skal have en god fasthed og være fleksibel
  • Silikone i benafslutningen holder buksen på plads

 

Overdel og seler

Om man er til seler i cykelbukser er meget individuelt, men det klart en fordel for at få den optimale pasform og komfort. For at selerne bliver mindst muligt gernerende, skal de være brede og ventilerede. Bredden fordeler trykket over en større flade og giver en bedre komfort.

Selerne afsluttes med et rygstykke. Det er en god ide at vælge cyklebukser med et åndbart meshpanel på ryggen. Meshpanelet giver bedre ventilation - og sikrer, at du lettere kan komme af med sveden på varme dage. 

På fronten har cykelbukser med seler også en dyb udskæring. Først og fremmest for at mindske trykket på maven - også der ikke er unødvendigt materiale, der kan give ekstra varme. Den dybe udskæring har for mænd ligeledes en praktisk funktion, når blæren er fyldt og du skal af med vandet. Ulempen er, at man hurtigt kan blive kold på maven, hvis vejret skifter.

 

Cykelbuks seler

 

Pude / skind i cykelbukser

Puden eller skindet er den vigtigste del af cykelbuksen. Generelt har de fleste puder en god tykkelse og giver god komfort på korte såvel som lange cykelture.

Puder bliver lavet af forskelligt skummateriale, som bliver skåret ud i en ergonomisk udformning, så de passer til numsen og cykelsadlen. Puden skal have en god fasthed, så dine siddeknogler ikke presses kraftigt mod sadlen.

Skal du bruge mere end tre timer i sadlen, kan det være mere komfortabelt med en kraftig og zone-opdelt skumpude. For eksempel bruger Craft Elite Bib og ZeroD Ultimate Bib en tre-lags pude bestående af to lag skum og en tynd Gel zone ved siddeknoglerne.

 

Craft elite pude

 

Puden skal ikke bare være fast, men også have en god åndbarhed, så du kan komme af med varmen. Her bruger Assos eksempelvis en pude i 8 mm Memory Foam, som holder pasformen. Puden har en vaflet overflade, som giver en unik åndbarhed.

Er dine cykelture under et par timer, kan en tyndere skumpude være en fin løsning. I de billigere cykelbukser er puden ofte lavet i et-lags skum, som er zone-opdelt. Det vil føles mere fleksibelt og knap så markant i cykelbuksen.

De fleste cykelbukser til kvinder kommer selvfølgelig med puder specifik tilpasset kvinder. Her er puden lidt bredere ved siddeknoglerne og smallere frem mod fronten. 

 

 Cykelbuksens pude

 

Komfort og kompression i cykelbukser

To af de små detaljer som giver cykelbuksen en bedre pasform er, hvordan stofpanelerne er sammensat - og hvordan benafslutningen er lavet. Når cykelbuksens stof-paneler er samlet med en flat-lock syning, bliver den mindre generende mod huden, når du cykler. Ligeledes er det vigtigt at benenes afslutning også er i orden, så buksen ikke glider op. Cykelbukser med et bredt kantbånd eller en silikonekant i bunden holder buksen på plads omkring lårene.

Kompression i cykelbukserne er med til at forbedre blodcirkulation og muskelstøtte af lårmusklerne. På lange cykelture giver kompressionseffekten mindre træthedsfornemmelse omkring lårene.  

 

Silikonekant i cykelbukser

 

 

Cykelbukser til kvinder

I takt med at kvindecykelsporten er vokset de sidste par år, er der kommet mere fokus på at lave en cykelbuks kun til kvinder. Cykelbukser er traditionelt konstrueret med to seler, som går op over brystet. Denne konstruktion kan godt være generende for de kvindelige former og dermed give en dårlig pasform. Derfor findes der cykelbukser til kvinder, hvor selerne går uden om brysterne, eller cykelbukser som minder mere om en heldragt. Er du overhovedet ikke til seler som går over brysterne, findes der også den mere klassiske damecykelbuks uden seler. Her er kantbåndet på fronten bredt, så det ikke trykker på maven. Derudover går buksen tit længere op på lænden, så der ikke opstår en ”revne” mellem buks og cykeltrøje. 

 

Assos dame cykelbukser 

 

Buksefedt mod friktion og irritation bagi

Buksefedt eller chamois-creme er ikke altid noget man som cykelrytter snakker højt om. Det er dog en vigtig detalje, hvis du skal ud og køre langt. Chamois-cremen minimerer friktion og afhjælper irritation mellem hud og cykelbuksens pude. De fleste cremer virker antibakterielt og har en kølende effekt. Cremen smøres enten på huden eller på indlægget i cykelbukserne. Buksefedt er uundværligt på lange cykelture eller i træningslejre, hvor du skal køre mange dage i træk. 

  • Garmin Aktivitetsure | Se forskellene på alle VIVO-modellerne

    Se sammenligningen af Vivofit 4, Vivosmart 4, Vivosport, Vivomove HR og Vivoactive 3 og vælg den rigtige!

  • Årets Bedste Løbesko 2018

    Hvilke løbesko er årets bedste? Vi præsenterer her de løbesko, som vi mener har fortjent en plads på listen over årets bedste. Opdateret: December, 2018.

  • Sammenligning: De 3 bedste neutrale Saucony løbesko – Se forskellene

    Se forskellene på topmodellerne Saucony Triumph ISO 5, Saucony Ride ISO og Saucony Freedom ISO 2 og vælg den rigtige.

  • Væk vildmanden til live - Løb trailløb

    Trailløber, Simon Grimstrup, har gjort sig nogle meget interessante tanker om trailløb. Læs bl.a. om "flow" og det at være i "et med naturen".