Hvis du ikke kender følelsen, du får, når du, efter et par kilometers opvarmende jog, træder over i dine intervalsko, så vil jeg mene, at du stadig har en af de fedeste følelser i forbindelse med løb til gode.
Følelsen af, at din puls falder ved stilstand, men stadig holdes aktiv af den adrenalin, du har i kroppen, mens du pakker intervalskoene ud af tasken. Adrenalinen kommer selvfølgelig fra din opvarmning, men også tanken om, at det er nu, at det sjove begynder.
Måske sitrer dine fingre, mens du binder snørebåndene, og du hører kun med et halvt øre dine træningskammeraters snakken. Du er ved at gå i boksen. Boksen du bruger, når du skal gennem noget hårdt eller måske den du bruger når du kobler af.
Hjælp til valg af intervalsko
Skoene har alle dét til fælles, at de balancerer mellem komfort og fart. De er hverken mængdetræningssko, hvor komforten er i fokus, eller raceskoen, hvor fart er fokus. Her skal begge dele prioriteres.
At balancere mellem de to ting er ikke nemt, men indimellem rammer de respektive mærker plet. Balancegangen kan du dog bruge til din fordel, da ét mærkes højere prioritering af komfort, kan gøre skoen mere relevant for dig, end en sko, som prioriterer farten over komforten. Og omvendt naturligvis.
Komfort over fart
Overordnet vil jeg sige, at en sko, hvor komfort er prioriteret over fart, henvender sig til to løbere
- Maratonløberen: Dig, som løber lange intervaller (+fem minutter) i relativ lav intensitet (halvmaraton-, maratontempo).
- Den nye intervalløber: Dig, som ønsker din første sko til intervaller. Du vil mærke stor forskel fra dine almindelige mængdetræningssko til disse sko, på grund af teknologier som afstivende plast-plader og superskum.
Disse sko er, fordi de minder om mængdetræningssko i komforten, ofte det sikre valg.
Fart over komfort
Sko, som prioriterer fart over komfort, henvender sig også til to typer
- Tempoløberen: Dig, som løber korte intervaller (mellem 1-5 minutter) i relativ høj intensitet (1500m – 10k tempo).
- Maratonløberen: Dig, som løber lange intervaller, men som gerne ofrer komforten, for at få en mere alsidig sko, som også kan løbe overfart (Stigningsløb – 10k tempo).
Skoene her bliver nogle gange klandret for, at de kan føles lidt kedeligere, end de moderne maks stack-sko, men tag ikke fejl: De er fremragende til at returnere energi, for en hurtig følelse.
Vi har givet hver sko en bedømmelse på både fart og komfort, hvor et højt tal (10) betyder, at skoen prioriterer denne højt, så du kan tage den rigtige beslutning.
Vores fem valg
ASICS Sonicblast
- Vægt: 256g (US9), 223g (US7,5)
- Drop: 8mm
- Komfort: 6
- Fart: 8
På listen her har to ”nye” sko fået plads: Resten bygger videre på tidligere generationer. Én af de to sko er fra , og her er der snak om en sko, som har enormt potentiale. Ved første øjekast, ligner skoen en, som prioriterer farten særligt, men så snart du træder i skoen er du ikke i tvivl.
Mellemsålen er højere end andre intervalsko fra ASICS og kombinationen af FF BLAST MAX og FF Turbo2-skum leverer fremragende komfort. PEBAX-pladen stabiliserer og tilføjer pop til dit afsæt.
Saucony Endorphin Speed 5
- Vægt: 242g (US9), 214g (US7,5)
- Drop: 8mm
- Komfort: 8
- Fart: 6
Den måske mest sikre intervalsko, du finder på markedet. Punktum. I den femte version er komforten tilbage på toppen efter et par generationers snævre tåbokse. er den sko de fleste vil kunne løbe i, fordi komforten er i højsæde. Og alligevel ville samtlige løbere også mærke en tydelig forskel fra deres mængdetræningssko.
Plast-pladen stiver det i forvejen responsive PWRRUN PB. Det er ikke tilfældigt Endorphin Speed-serien flere år i streg vandt året løbesko. Den gør stort set alt – holdbarhed, fart, komfort – langt over middel.
adidas EVO SL
- Vægt: 228g (US9), 196g (US7,5)
- Drop: 6mm
- Komfort: 7
- Fart: 7
adidas leverer den anden sko, som fik plads på listen med første generation. er lynhurtigt blevet en sko, du stort set ikke kan komme udenom i bybilledet. Næsten lige så lynhurtigt som skoen selv. Én detalje ved adidas’ ufatteligt lette sko er, at skoen ikke benytter sig af pladeteknologi. I stedet for kommer skoens hurtighed netop fra vægten.
Skoen benytter samme superskum, Lightstrike Pro, som raceskoene , men ved udeladelsen af afstivende elementer i mellemsålen får du mindre aggressiv sko, som træner din egen krops aggressivitet: Kombinerer du den aggressivitet med carbonpladeskoen på raceday, er der ikke meget, som kan holde dig tilbage.
Nike Zoom Fly 6
- Vægt: 252g (US9), 210g (US7,5)
- Drop: 8mm
- Komfort: 5
- Fart: 9
Nike er gået modsat. I finder du ikke bare samme skum som i topmodellerne fra det amerikanske brand: Nike har simpelthen forkælet deres legendariske intervalsko med fuldlængde carbonplade i denne generation. Pladen er vel og mærke ikke så aggressiv som storebrødrenes, men fungerer derfor bedre til roligere tempi.
Sammenligner du igen med raceskoene, Vaporfly eller Alphafly, så har Zoom Fly en forrygende overdel, som ikke bare krammer din fod. Den holder også mange flere kilometer end sine storebrødres. Dette er nok listens mest aggressive sko, hvorfor den scorer højest på fartparametret.
New Balance Rebel V5
- Vægt: 226g (US9), 180g (US7,5)
- Drop: 6mm
- Komfort: 9
- Fart: 5
Noget som er svært at forklare, det er hvordan den letteste sko på listen også kan score højest på komfortparametret. Jeg kan i hvert fald ikke forklare det. Men sådan er det med .
Mellemsålen er det der adskiller denne fra de andre: En FuelCell-kombinationen af superskummet PEBA og blødt EVA-skum giver en helt igennem dejlig løbeoplevelse. Måske så dejlig at jeg vil kalde den blødsøden: Skoen er ikke lavet til de helt korte og intense intervaller. Men til dig, som skal ud at løbe landevejene tynde i maratontempo, er Rebel V5 et fremragende valg.
Forhåbentlig er du nu informeret om, hvad du skal kigge efter ved din næste intervalsko.
Dette var vores fem favoritter fra det forgangne år, og blandt dem kan du højest sandsynligt finde én som passer til dit behov.
Og hvis ikke, så kan du finde hele vores udvalg af intervalsko og alle vores mængdetræningssko .