Vi sidder klar til at hjælpe fra 8:00 - 23:00 på Tlf: 86983614

×
Artikel

De bedste Nike løbesko 2021 – Find din favorit her!

De bedste Nike løbesko 2021 – Find din favorit her!

Se Laura Nijhuis' profil
 Af Laura Nijhuis

     

Nike er et af verdens mest ikoniske sportsbrands og står bag nogle af de nyeste, mest avancerede og hypede teknologier og trends inden for løbeskos-verdenen. De laver løbesko i topkvalitet til både motionister, rutinerede løbere og verdens elite. I denne artikel får du vores bud på de bedste løbesko fra Nike lige nu.

 

Denne artikel består af følgende sektioner. Klik på en af overskrifterne for at komme til den ønskede sektion.

- Nike løbesko til den neutrale løber

- Nike løbesko til den pronerende løber

- Nike løbesko til tempo/konkurrence

   

  


  

NIKE LØBESKO TIL DEN NEUTRALE LØBER

Her finder du vores bud på de bedste neutrale løbesko fra Nike.

 

Nike Air Zoom Pegasus 37

- Bedste all-round løbesko

 

Nike Air Zoom Pegasus 37

 

Nike Air Zoom Pegasus er vel nok Nike’s mest populære mængdetræningssko til den neutrale løber. Det faktum at vi er nået til den 37. udgave af Pegasus vidner om, at der er tale om en særdeles værdsat løbesko. Pegasus 37 er både fastere og lettere end Nike Air Zoom Vomero 15, hvilket gør det til en rigtig god all-round løbesko, som du kan bruge til løbeture af forskellige længder og hastigheder. En oplagt løbesko til dig, der gerne vil have en løbesko, der kan lidt af det hele. 

Læs anmeldelsen af Nike Pegasus 37 her.

 

Vægt: 255 g. (str. US 9), 235 g. (str. US 7,5)

Hældrop: 10 mm (herre), 10 mm (dame)

  

køb Nike Pegasus 37 her

  

  

Nike Air Zoom Vomero 15

- Mest komfortable mængdetræningssko

 

nike air zoom vomero 15

 

Vomero 15 er den af Nike’s neutrale mængdetræningssko, der har mest støddæmpning og komfort. Det gælder både overdelen og mellemsålen. Det gør Vomero 15 særligt god til dine længere løbeture eller hvis du gerne vil have en løbesko, der giver dig max komfort. Denne løbesko minder meget om Nike Air Zoom Pegasus, men den er trods alt tungere på grund af sin luksuriøse polstring. Du skal vælge Nike Air Zoom Vomero 15 for sin behagelige komfort og sit slidstærke design. Vomero 15 er bedst til løbeture i langsomt til moderat tempo.

 

Vægt: 295 g. (str. US 9), 257 g. (str. US 7,5)

Hældrop: 10 mm (herre), 10 mm (dame)

   

køb nike vomero 15 her

  

  

Nike React Miler

- Bedste løbesko til lange løbeture

 

nike react miler

 

Nike React Miler er et nyt skud på stammen fra Nike og er designet til de lange ture takket være det komfortable React-skum i mellemsålen. Skummet sørger for god støddæmpning og returenergi i skridtafviklingen, så du kan løbe ubesværet kilometer efter kilometer. Fortil er skoen bredere, hvilket er en fordel ud på de længere løbeture, hvor fødderne kan hæve lidt op. Overdelen smyger sig som en strømpe om din fod, så du er sikret god støtte omkring midtfoden og anklen.

Læs anmeldelsen af Nike React Miler her.

 

Vægt: 295 g. (str. US 9), 250 g. (str. US 7,5)

Hældrop: 10 mm (herre), 10 mm (dame)

 

køb nike react miler her

 

 


  

NIKE LØBESKO TIL DEN PRONERENDE LØBER

Her finder du vores bud på de bedste stabilitetsko til løbere med tendens til overpronation.

 

Nike React Infinity Run Flyknit 2

- Bedste stabilitetssko til lange, rolige ture

 

nike react infinity run flyknit 2

 

Nike React Infinity Run Flyknit 2 er den nyeste udgave af skoen, der blev designet til at reducere risikoen for skader. Denne påstand har Nike underbygget med et anerkendt studie og det kan du læse mere om her. Skoen er Nike’s mest luksuriøse pronationssko til daglig træning. Sålen er særligt formet til at give dig mest muligt komfort og stabilitet. Det er en spændende stabilitetssko, netop fordi Nike går væk fra den klassiske pronationskile og i stedet skaber stabilitet gennem bl.a. en bredere platform for dine fødder at stå på samt sålens geometriske udformning.

Læs anmeldelsen af Nike React Infinity Run Flyknit 2 her.

 

Vægt: 281 g. (str. US 9), 236 g. (str. US 7,5)

Hældrop: 9 mm (herre), 8,4 mm (dame)

 

køb nike react infinity 2 her

  

 

Nike Air Zoom Structure 23

- Bedste stabilitetssko til all-round brug

 

nike air zoom structure 23

 

Nike Air Zoom Structure er en klassiker og samtidig den mest populære stabilitetssko fra Nike. Structure 23 er ingen undtagelse! Her får du en fantastisk løbeoplevelse takket være de bløde Zoom Air puder, der fungerer rigtig godt i kombination med de stabiliserende elementer i skoen. Nike Air Zoom Structure 23 er lavet i et simpelt design med en slidstærk ydersål. Alt i alt en super løbesko, der kan bruges til næsten alle træningspas. Et godt bud på en løbesko til dig, der kun vil have én løbesko.

Læs anmeldelsen af Nike Air Zoom Structure 23 her.

 

Vægt: 289 g. (str. US 9), 246 g. (str. US 7,5)

Hældrop: 7,6 mm (herre), 7,6 mm (dame)

 

køb nike structure 23 her

  

 


 

NIKE LØBESKO TIL TEMPO / KONKURRENCE

Her finder du de bedste løbesko fra Nike til intervaller, tempoture og konkurrencer.

 

Nike Air Zoom Tempo Next%

- Bedste løbesko til intervaller og tempoture

 

nike air zoom tempo next%

 

Nike Air Zoom Tempo Next% anvender nogle af Nike’s nyeste teknologier, der giver dig et meget større energiudbytte. Air-puderne i forfoden giver dig et fantastisk, fjedrende afsæt, og den store mængde skum i hælområdet sørger for, at du lander blødt igen. Til trods for at være en løbesko til intervaller og tempoture, kan du sagtens bruge den på dine progressive løbeture – uden at du behøver være eliteløber. Der er nemlig super meget beskyttelse og komfort i denne sko. Nike Tempo Next% har ikke en carbonplade i mellemsålen, hvilket gør, at den henvender sig til et bredere segment af løbere.

Vægt: 220 g. (str. US 7,5)

Hældrop: 10 mm (dame)

 

køb nike tempo next% her

 

 

Nike Air Zoom Alphafly Next%

- Bedste løbesko til konkurrence

 

nike air zoom alphafly next%

 

Alphafly Next% er en fjerlet og ekstremt hurtig løbesko, der egner sig til den rutinerede løber og eliteløberen. Den minder meget om Nike Air Zoom Tempo Next%, men en af forskellene mellem de to modeller er, at Nike Air Zoom Alphafly Next% har en carbonplade, der er mere rigid og spændstig end den i Tempo Next%. Du kan derfor regne med en rakethurtig skridtafvikling samt en blød og bouncy komfort under hele løbeturen. Nike Air Zoom Alphafly Next% er en af tidens mest hypede løbesko og helt klart en sko til dig, der skal ud at løbe rigtig stærkt og jagte rekorder.

Vægt: 182 g. (str. US 7,5)

Hældrop: 4 mm (dame)

 

køb nike alphafly next% her

 

 

Nike Zoom Fly 3

- Bedste carbon-plade løbesko til træning

 

nike zoom fly 3

 

Zoom Fly 3 er Nike’s svar på en let og hurtig løbesko med carbonplade til træning. Nike Zoom Fly 3 har det responsive React-skum i mellemsålen, hvilket giver dig en svævende følelse, når du løber. Zoom Fly 3 er på grund af sin lette vægt og soklignende overdel skabt til fart, og skoen egner sig rigtig godt til dig, der gerne vil prøve kræfter med et hurtigere alternativ til din mængdetræningssko uden at det nødvendigvis betyder en sko med lige så ekstrem eksplosivitet, som det ses i Tempo Next% og Alphafly Next%. Nike Zoom Fly 3 har længe været en populær temposko hos mange løbere og netop derfor er den også med på listen her.

Læs anmeldelsen af Nike Zoom Fly 3 her.

 

Vægt: 256 g. (str. US 9), 228 g. (str. US 7,5)

Hældrop: 11 mm (herre), 9,5 mm (dame)

 

køb nike zoom fly 3 her

 

  


  

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler

Produkter relateret til dette indlæg

  • ANMELDELSE: Mizuno Wave Sky 5

    Mizuno Sky 5 er blevet helt omdannet til en blødere og lettere sko! 

  • De bedste Nike løbesko 2021 – Find din favorit her!

    Her finder du en oversigt over de bedste løbesko fra Nike. Du finder både neutrale løbesko, stabile løbesko og løbesko til tempo og konkurrence. Se mere her!

  • ANMELDELSE: Salomon Ultra Glide

    Salomon er teknisk, Salomon er hurtig og Salomon har normalt en tæt pasform. Det er altsammen korrekt. Men nu er Salomon også blevet blød og bekvem. Tjek Salomon Ultra Glide.

  • Årets bedste løbesko 2021

    Hvilke løbesko er de bedste? Her får du en oversigt over de løbesko, vi mener, har fortjent en plads på listen over de bedste løbesko i 2021.