Artikel

Asics Gel Nimbus 16

Asics Nimbus 16

 

Traditionen tro så kommer Asics med nye løbesko her til sommer. Vi har fået fingre i en af de første Asics Nimbus 16 modeller. Nimbus har i mange år været topskoen fra Asics til den neutrale og supinations-løberen, som vil have en rigtig komfortabel løbesko. Nimbus skoen kendetegnes ved at have store gelzoner, der giver komfort, og ved at skoen kan holde til en stor mængdetræning og lange løbeture.

 

Nyhederne i Gel-Nimbus 16

Udover en farveopdatering på den nye Nimbus 16, så har skoen også fået et par små forbedringer.

 

Asics Nimbus 16 - løbesko

 

En af forbedringerne ved Nimbus 16 er, at gelzonen i hælen har fået tilføjet 3 mm ekstra gel, for at give skoen ekstra komfort og blødere stødabsorbering. Gelzonen går også længere om ved hælen, og der er tilføjet lidt ekstra gel ude ved forfoden. Dette ændre ikke på hældroppet, som fortsat er på ca. 12 mm.

 

I mellemsålen er skoens Guidance Trusstic opdateret, for at give en mere blød overgang fra hællanding til forfodsafsæt.

 

Asics nimbus 16 - 1

 

En af de store nyheder på Asics Nimbus 15 var Fluid-fit mesh-overdelen. På den nye Nimbus 16 er Fluid-fit mesh-overdelen forbedret, så skoen er blevet endnu mere komfortabel omkring tæerne. Ude omring snuden er overdelen forstærket, for at forhindre slitage fra tæerne.

 

En anden lille detalje er vægten på Nimbus 16, der er blevet ca. 12 gram lettere end Nimbus 15. Den nuværende Asics Nimbus 15 vejer 334 gram (Str. 42) og den nye Nimbus 16 vejer 322 gram (Str. 42.)

  • Her er den bedste billige løbesko

    En mellemsål i verdensklasse og en lidt billigere overdel er opskriften på en fremragende løbesko i budget-kategorien.

  • Elektrisk stimulation til restitution efter løb, cykling, triatlon og anden træning

    Strøm kan forbedre restitutionen, øge muskelstyrken og lindre smerter. Vi har samlet alt du behøver at vide om elektrisk stimulation. Læs her!

  • GUIDE: Valg af Oakley solbriller til sport - Find den rigtige model her

    Løb, cykling eller anden sport? I denne guide klæder vi dig på til at vælge den helt rigtige sports solbrille fra Oakley!

  • Årets Bedste Løbesko 2019

    Hvilke løbesko er årets bedste? Vi præsenterer her de løbesko, som vi mener har fortjent en plads på listen over årets bedste. Opdateret: Maj, 2019.