Video

adidas Adizero SL - Bedste all round Adizero sko

En ny, alsidig og budgetvenlig løbesko er ankommet Adizero portefølgen.

Video

Play

adidas Adizero SL - Står for...

Vi lever i en god tid mht. innovation, når det gælder løbesko. Alle de her racesko bliver bare vildere og vildere, og nu ser vi, hvordan elementer fra topskoene bliver benyttet i skoene på hylderne lige under. 

På denne måde blev adidas Adizero SL født. Med samme geometriske form som Adizero Adios Pro 3, men med en kombination af super skum (Lightstrike Pro) og med et mere holdbart skum (Lightstrike) i mellemsålen, så kunne det meget vel være den letteste og mest holdbare mængdetræningssko fra adidas. 

En ting er helt sikker, SL står ikke for SLow. Med den lidt fastere Lightstrike og den relativt lave vægt, så får du altså en meget alsidig mængdetrænings sko, der gør sig rigtig godt på de fleste typer hverdagsture. Jeg ville ikke bruge skoen på de langsomme recovery ture eller til de helt hurtige races. En sko som adidas Solar Glide 5 fungerer bedre til de helt langsomme og rolige ture, og en adidas Adizero Boston 11 ville være den, jeg kiggede mod, hvis jeg skulle på en lang og lidt hurtigere tur, i hvert fald hvis du spørger mig. 

adidas Adizero SL - "Ingen dikkedarer" 

Der er ingen dikkedarer, når det kommer til overdelen på adidas Adizero SL . Det er ikke en raceoverdel, som du ser den på fx. Takumi Sen 8. Det er en engineered mesh overdel, en hæl med god foring og en pløs, der hjælper med at låse foden fast på en komfortabel måde. Komfort er nøglen på denne sko, og denne lidt mere oldschool overdel har masser af det. 

Typisk er jeg mest til, at pløsen kan holdes på plads via to indvendige stropper, de findes ikke på Adizero SL , men jeg mangler det faktisk ikke rigtigt. Pløsen sidder, hvor den skal, hvilket jeg ser som en rigtig positiv ting. Min hæl gled en lille smule rundt i skoen til at starte med, men da jeg strammede skoen fast med de øverste huller, ja så forsvandt problemet og jeg indså, at det nok bare var mig, der ikke havde været omhyggelig nok. 

Overordnet set syntes jeg, at pasformen var rigtig rigtig god. Den er lidt mere smal omkring midtfoden og efterlader lidt mere rum ude i snuden. adidas Adizero SL er på ingen måde en bred sko, men en sko der nok placerer sig midt på skalaen, hvis vi skal tale om smal / bred pasform. 

adidas Adizero SL - Hvad der gør skoen god

adidas har skabt en all-round løbesko i høj kvalitet her. Mest af alt pga. mellemsålkonstruktionen, som gør skoen nem og let at løbe i. Men hvorfor netop det?

Selvom mellemsålen er en smule fast, så er den stjernen i showet, og netop grunden til, at adidas Adizero SL fungerer. Selve geometrien i mellemsålen er lavet ud fra den samme skitse som nogle af de dyrere sko fra Adizero lineuppet. Rundt om hælen finder du en overraskende god støtte. Vigtigst af alt har den et imponerende rocker-design, der gør skoen spændende, især når du bevæger dig frem på foden.  

Og ja, så er der lige den her ekstra ting... Lightstrike Pro. Gemt lidt væk i mellemsålen finder du en Lightstrike Pro lomme. Dette materiale underbygger og forstærker den rullende fornemmelse i mellemsålen, når du bevæger dig frem på skoen og gør det endnu lettere for dig at holde dig til dit tempo. 

adidas Adizero SL - En all-round Adizero

Det her er skoen, Adizero lineuppet har gået og ventet på. En mængdetræningssko i letvægtsgenren, der tilbyder komfort og holdbarhed og til en pris, der gør den tilgængelig for et bredere publikum. 

adidas Adizero SL er til den lette og mere faste side, hvilket måske vil afskrække nogle. Rullet fra midtfod til forfod er det, der gør skoen interessant. Det er nok alligevel en sko, der gør sig bedre til de af jer, som godt kan lide at holde tempoet lidt oppe på jeres rolige dage. Og til de af jer, der leder efter en alsidig, let og responsiv mængdetræningssko. 

Populære artikler