Artikel

Styrk din krop og forebyg løbeskader med 6D slide-træning

Styrk din krop og forebyg løbeskader med 6D slide-træning

Pernille Krogh elsker at løbe. Til dags dato har hun løbet 192 officielle marathonløb og har ingen planer om at stoppe.

Som langdistanceløber er det dog ret svært at holde sig helt fri for skader, og Pernille fortæller, at hun har haft en del gennem tiden. 

For at holde sin krop stærk og for at minimere risikoen for løbeskader gør hun derfor flittigt brug af slider-træning fra 6-Directions ved siden af sit løb.
Et koncept hvor man glider på smarte sliders, hvilket både skåner- og styrker muskler og led.

 

Bliv i dette interview klogere på Pernilles løbeerfaring, hør hvordan hun kom i gang med træningskonceptet fra 6-Directions og få hendes to personlige træningsprogrammer med inspiration til, hvordan du kan bruge de smarte og mobile træningssliders fra 6-Directions.

 

Pernille Krogh

 

Om Pernille Krogh

Alder: 29 år

Klub: Medlem af Klub 100 Marathon Danmark

Instagram: pernille_krogh

Privat: Pernille er født og opvokset på Sydsjælland, og har siden boet et par år i København. 
Lige nu foregår det meste af hendes tilværelse dog i Jylland, da hun er i gang med Officersgrunduddannelsen på Varde Kaserne som er en lederuddannelse i Forsvaret. 

Oprindeligt har Pernille en Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed samt en Kandidat i Idræt og Sundhed med en specialisering i Konkurrence- og Eliteidræt.

 Pernille Krogh

 

Hvor mange maratons har du løbet siden du startede?

"Jeg er vild med at løbe - i særdeleshed at løbe langt. Jeg er meget begejstret for udfordringer i løbeskoene, og så tiltaler det mig, at langdistanceløb både rummer et fysisk, et mentalt og et socialt aspekt. I skrivende stund har jeg gennemført 192 officielle marathonløb, tre 100 km-løb og et enkelt 100 Miles løb ( 160 km ). Jeg har allerede købt startnummer til næste 100 km og næste 100 Miles i 2021, og jeg glæder mig allerede.
Jeg løb mit første marathon da jeg var 16 år. Her skulle jeg have en særlig dispensation fra mine forældre." 

 

Pernille Krogh

 

Hvad fik dig i gang med at løbe, og hvad motiverer dig til at løbe?

"Jeg er opvokset med en af Sjællands største skove i baghaven. Her startede jeg faktisk med at løbe sammen med mine forældre, og har sidenhen slidt utallige par løbesko op på grusstierne. Min motivation for at løbe beror på flere forskellige faktorer. Dels det fysiske, det mentale og det sociale. Jeg er meget fascineret af, hvad kroppen kan - og i særdeleshed hvordan det mentale aspekt kan bidrage til enten at bestyrke eller begrænse den fysiske kapacitet. Langt de fleste mennesker kan løbe marathondistancen - det hersker der ingen tvivl om - begrænsningen vil i hvert fald i højere grad være det mentale og dit mindset, og ikke de fysiske krav, som distancen stiller. Det er en stærk motivationsfaktor for mig, at udfordre mig selv og flytte grænser. At tilbagelægge distancer, som jeg ikke troede var muligt for mig. Det giver mig en følelse af uovervindelighed og fandenivoldskhed. Vi kan så meget mere, end vi selv tror vi kan. 

Jeg elsker at opleve et nyt område i løbeskoene. Det motiverer mig meget at løbe i naturen - i skoven, ved vandet eller åbne marker og enge. Det kan dog også være en rigtig fed måde at opleve en storby på. Jeg finder det også enormt motiverende, at løbe kan foregår hvor som helst og når som helst - alene eller sammen med andre. Sommer og vinter. Du kan løbe i 20 minutter eller i flere timer. Hurtigt eller langsomt. Du kan være nybegynder eller have løbet hele livet. Du kan være tyk eller tynd. Ung eller gammel. Skraldemand eller direktør. Løb er for alle - og løb er mit suveræne frirum."

 

Pernille Krogh

 

Når du løber så mange maratons, løbetræner du også ved siden af?

"Jeg løbertræner faktisk ikke særlig meget ved siden af mine marathon løb. Jeg har dog en del forskelligartet træning i Forsvaret, herunder løb. Sommetider løber jeg en aftentur når jeg har fri, og ellers kan jeg finde på at løbe 10-15 km i weekenden, når jeg er hjemme."

 

Har du haft skader og eller træner du styrketræning ved siden af for at holde dig skadesfri?

"Jeg har desværre haft en del skader gennem årene. Det er uundgåeligt som langdistanceløber. Jeg har blandt andet haft flere træthedsbrud og forsøger derfor at variere min træning, selvom jeg allerhelst bare vil løbe.

Min fysioterapeut har for flere år tilbage anbefalet mig at styrketræne kroppen for primært at undgå skader og selvfølgeligt også til at styrke min krop således at jeg forbliver ”stærk” under de lange løbeture.

 

I den forbindelse er jeg stødt på det smarte og mobile 6-Directions træningskoncept. Et koncept hvor man glider på smarte sliders. Det er low-impact træning som både skåner og styrker mine muskler og led. Det er alfa omega for mig.

Ved slide-træning kan man træne et hav af komplekse bevægelser med flere aktive led i alle bevægelsesplaner og det kan nemt relateres til løb. Yderligere træner jeg under spænding, hvor fødderne eller hænderne bevarer kontakt med underlaget eller er fikserede, mens kroppen flytter sig. Det lyder måske lidt nørdet, men det har helt klart modvirket skader, og jeg kan mærke en stor forskel når jeg løber.

For ikke at glemme en meget vigtigt faktor for mig. Det må ikke blive ensformigt eller kedeligt og det skal være sjovt og udfordrende. Den kombination får jeg med 6-Directions sliders.

Jeg vil klart anbefale 6-Directions sliders og vil derfor gerne dele de to programmer jeg bruger i øjeblikket. Nu er der ikke en undskyldning for ikke at træne, da sættet intet vejer og jeg kan have det med overalt."

 

Hent Pernilles programmer her

 

6directions slidetræning

 

6directions slidetræning

 

pernillekrogh6directions

  

Hvad er din smukkeste maraton-oplevelse?

"Det forekommer mig vanskeligt at udvælge en top tre over de smukkeste marathonløb, jeg har løbet. Hvis det skal være større marathonløb i udlandet, så er Loch Ness Marathon i det skotske højland unægteligt én af de smukkeste marathonruter, jeg har løbet. Så storslået natur og så stemningsfuldt med kiltklædte mænd, der spillede på sækkepibe i startområdet. Det var september 2018. Wien Marathon i april 2018 var også enormt smukt - en fantastisk flot og historisk by.

Nogle af de marathonløb, som har gjort størst indtryk på mig er Moskva Marathon i september 2019 og Chicago Marathon i oktober 2019. Det er de største løb, jeg har deltaget i med mange tusind deltagere. Det var fascinerende og overvældende at løbe igennem gaderne i så store byer, med så mange andre mennesker, med samme passion. I juni 2019 løb jeg Luxembourg Night Marathon, hvilket var en helt særlig oplevelse - og en meget spændende og smuk by! 

Jeg har også løbet mange smukke marathonløb herhjemme i Danmark - både større løb og mindre løb med et beskedent antal løbere på startlisten."

 

Pernille Krogh

 

Hvad er din hårdeste maraton-oplevelse? 

"Jeg har muligvis en tendens til at fortrænge smerten, anstrengelserne og udmattelsen ved nogle af de hårdeste løb. Det føles altid fantastisk bagefter, og jeg har stadig til gode at fortryde en løbetur eller et marathon. Jeg synes der er noget meget tilfredsstillende ved at kæmpe sig igennem nogle hårde kilometer, hvor det hele bare føles tungt og trægt. Hvert eneste skridt får dig stadigvæk fremad og tættere på målstregen. Nogle gange føles det ligefrem federe at komme i mål, hvis det har været ekstra hårdt ude på ruten - uagtet om årsagen hertil er en kuperet rute med mange højdemeter, vind og vejr, der er barskt og ubarmhjerteligt eller om du blot har en dårlig dag derude - eller tilmed en kombination af alle tre faktorer. Jeg har kæmpet mig igennem mange hårde løb, hvor én eller flere af ovenstående faktorer har gjort sig gældende. Jeg løb dobbelt marathon for nylig. Der var start kl. 7 og igen kl. 12.30. Første marathon gik let som en leg, mens andet marathon var én lang kamp. Uanset hvor velbevandret man er på marathondistancen, så skal man have kæmpe respekt for den. 42,2 km er en lang distance, og ikke to marathonløb er ens."

 

Pernille Krogh

 

Hvad er din bedste løbeoplevelse?

"Jeg har svært ved at rangere mine løbeoplevelser, men en af dem, der står klarest i min erindring, er min første 100 Miles på Mors. Det er cirka to måneder siden. Det er den vildeste rejse jeg nogensinde har været på i løbesko. Det er stadig surrealistisk for mig, at kroppen er i stand til at tilbagelægge så lang en distance. Jeg gennemgik så mange tanker og følelser i løbet af de 160,9 km. Jeg kan slet ikke vente, til jeg atter skal begive mig ud på distancen med ligedele ærbødighed og spænding. Jeg er til stadighed nysgerrig på, hvad kroppen kan." 

 

Kan du anbefale andre til at løbe at løbe et maraton og hvorfor?

"Hvis man er begejstret for at løbe, så kan jeg varmt anbefale at sætte et mål og gå efter det. Uanset om målet er 5 km, 10 km, halvmarathon, marathon eller måske endnu længere. Det findes intet bedre, end at nå et mål - særligt et mål, som man måske ikke troede var inden for rækkevidde. Det er fedt at flytte grænser og udfordre sig selv."

 

Hent Pernilles programmer her 

 

Hvad er sliding?

Glidetræning, sliders, pads – kært barn har mange navne.
Slide training, eller glidetræning, har i mange år været brugt til genoptræning og skadeforebyggende fysisk træning, og nu er den også blevet populær inden for fitness og træningsbranchen.
Sliding er muskeltræning, som træner din udholdenhed, styrke og stabilitet. Selve træningen er meget alsidig og giver god allround motion for både din over- og underkrop samt effektiv opstramning og toning af din core-muskulatur.  

 

Køb 6D Sliders her 

 

6directions slidetræning

 

Fordele ved 6D slide-træning

- Styrk din stabilitet
- Opbyg en stærkere core-muskulatur
- Opnå en hurtigere restitution
- Forbedr din mobilitet
- Øg din muskelmasse og fedtforbrænding
- 6D sliders kan bruges over alt og er let at have med
- Få masser af inspiration til din træning

 

6directions slidetræning

 

Effektiv træning med 6D sliders

Med et sliding sæt fra den danske virksomhed 6-Directions får du et smart og mobilt træningskoncept, som du kan bruge hvor som helst og når som helst.
Sættet kommer i en praktisk nylon taske og giver desuden adgang til et væld af forskellige træningsøvelser.
Vælg mellem to forskellige sæt, indeholdende to eller fire sliders, og start din træning i dag! 

 

Køb 6D Sliders her

Produkter relateret til dette indlæg

  • De 5 bedste løbejakker til foråret til mænd og kvinder 2021

    Se de bedste løbejakker, der får dig sikkert og komfortabelt gennem forårets løbeture.

  • De bedste Nike løbesko 2021 – Find din favorit her!

    Her finder du en oversigt over de bedste løbesko fra Nike. Du finder både neutrale løbesko, stabile løbesko og løbesko til tempo og konkurrence. Se mere her!

  • De bedste løbesko til den lange løbetur

    Her finder du de bedste løbesko til den lange løbetur og mange kilometer. Listen indeholder både neutrale og stabile løbesko. Se mere her.

  • TEST: ASICS EvoRide 2 - Når hver løbetur skal føles let, hurtig og rullende!

    Den letteste og hurtigste sko i Asics’ RIDE-serie er landet i en opdateret udgave. Læs her!