Artikel

Ulrik Pihl's 6 tips til at holde motivationen

Ulrik Pihl's 6 tips til at holde motivationen

Vi tænkte at en mand med over 450 maratonløb på CV'et, måtte være den helt rette at spørge til råds, for at få nogle gode tips og tricks til at holde motivationen i den mørke tid.

Vi har derfor taget fat i Ulrik Pihl, for at få hans bud på små fif, som kan mindske risikoen for at man ender julen med for mange overflødige kilo og en rusten løbeform. Her har I Ulriks 6 motivationstips:

 

December måned nærmere sig med hastige skridt. For mange mennesker er december måned synonym med hygge og god mad. 

Når vi danskere hygger os, er det ofte med masser af fed mad og alkohol på menuen. Det gør, at hvis man ikke passer sin træning i december, er der en masse kloge mennesker der får ret, og slankekure bliver aktuelle.
Det bliver som regel bliver det ikke nemmere af at det er koldt og bliver tidligt mørkt, og sofaen kan være enormt dragene i vinterhalvåret. Det gælder derfor om at finde nogle værktøjer, som kan motivere.
Her får I mine ideer til, hvordan træningen i december måned kan blive nemmere.

 

Punkt 1: Tilmeld dig et løb i december. Julemåneden er fyldt med alle mulige forskellige løb. Det er en rigtig god motivationsfaktor for mange at være tilmeldt et løb, hvor man kan konkurrerer mod sig selv og mod andre. Inviter evt. en ven, kollega eller familiemedlem med. Det øger konkurrencemomentet og gør træningen sjover op mod konkurrencedagen. Stort set alle byer rundt omkring i Danmark arrangerer forskellige løb før jul, i juledagene samt nytårsløb. Se at blive tilmeldt, der er løb til alle, uanset niveau.

Punkt 2: Når man løbetræner i hverdagen i december, skal man som regel træffe det valg, om man vil morgentræne eller aftentræne. Hvis man løber om morgenen, så sørg for at lægge alt sit løbetøj frem om aftenen. Det gør chancen for at komme ad sted om morgen væsentlig større. Har man derimod planlagt at aftentræne, er det en fordel at tage sit løbetøj på efter aftensmaden - på den måde comitter man sig mere og mindsker risikoen for at "hænger fast" i sofaen.
En anden mulighed er, at have en aftale med en løbemakker - det er nemmere at komme ad sted, når man har en aftale.

Punkt 3: Kom ad sted. Det lyder nemt, og det er det rent faktisk også. Husk på, at en kort hurtig tur er bedre end ris a la mande i sofaen. Beslut dig for at du skal ud og løbe, og kom ad sted. Som regel bliver man glad og tilfreds, når man først er kommet ad sted, og man ender som regel med at have løbet længere end planlagt.

Punkt 4: Når man løbetræner i december måned, er der meget stor sandsynlighed for, at man kommer til at løbe i mørke. Brug dette konstruktivt. Mange får følelsen af at man rent faktisk løber hurtigere i mørke end man gør i dagslys.

Punkt 5: Når man skal til den traditionelle julefrokost med familien i juledagene, kan man med god samvittighed løbe til julefrokosten. Er man kørende i bil med familien, kan man blive sat af 10 kilometer (mere eller mindre) fra destinationen, dermed signalerer man over for familien, at man tager sin træning seriøst og man kan spise mere med bedre samvittighed.

Punkt 6: Når man løbetræner, er det fedt at have noget lækkert udstyr, og i december måned må man gerne købe julegaver til sig selv. Løbeturen bliver bare bedre og sjovere når man er iklædt noget godt funktionelt tøj, som matcher årstiden.

 

Med ønsket om en glædelig jul til alle.
"Robinson Ulrik"

  • TEST: Asics GEL-Nimbus 22 vs. Nimbus 21 – Se forskellene

    Der er skruet op for komforten i den nye Nimbus 22. Læs vores anmeldelse af skoen her!

  • Kullamannen 2019: En beretning fra et af Nordens hårdeste løb

    Ekstremløberen Jesper Elfving giver dig i denne artikel en beretning fra sine oplevelser ved deltagelsen i et af de hårdeste løb i Norden: Kullamannen 2019.

  • TEST: Saucony Triumph 17 - Video-anmeldelse af løbesko

    Vi er helt oppe at køre efter at have testet Sauconys nye topmodel til den neutrale løber. Se anmeldelsen her!

  • Vinterens 6 bedste løbetights og løbebukser til herrer og damer

    Når temperaturen falder, men du gerne vil løbe, er disse varme vinterløbebukser dine bedste våben! Se vores 6 favoritter til både herrer og damer her.