BLACKROLL Foam Rollers

varer
HERRE
HERRE
HERRE
HERRE
HERRE
HERRE
HERRE
HERRE
HERRE
HERRE
HERRE
HERRE
HERRE
HERRE
HERRE
HERRE
HERRE
HERRE
HERRE
HERRE
HERRE

FOAMROLLER – OPNÅ EFFEKTIV MASSAGE OG RESTITUTION

Har du også lagt mærke til de lange gummiredskaber nede i dit lokale fitnesscenter, som flere og flere benytter før og efter deres træning? Navnet på denne fantastiske genstand er en foamroller. Med en foamroller kan du hurtigt og nemt give dig selv en god og effektiv massage af kroppens store og mindre muskelgrupper. Uanset om du er løber eller dyrker andre former for sport, kender du med sikkerhed følelsen af en krop, der skriger efter en sofapause efter en hård træning. Men før du giver dig selv denne, er det en rigtig god idé at rulle en tur med en foamroller, da der findes en lang række fordele ved at bruge den.

FOAMROLLER OG SMR – MÅSKE ER DU STØDT PÅ BEGREBET

Self Myofascial Release – også forkortet som SMR? Dette princip er faktisk det, der ligger til grund for brugen af en foamroller, da SMR er en massageteknik, der sørger for at stimulere din krops golgi-sene apparat, som får musklerne til at slappe af. Er du typen, der træner meget, vil dine muskler med stor chance være spændte, og her kan en foamroller virkelig være et fantastisk redskab. En foam roll sørger nemlig både for at løsne op for spændinger, nedbryde arvæv og blødgøre eventuelle knuder eller lignende i din muskulatur, hvilket i det lange løb giver langt færre skader, øget mobilitet – og med andre ord: bedre træninger.
Mange mennesker i dag døjer også en del med stive skuldre, ømme knæ eller manglende mobilitet, hvilket typisk er konsekvensen af en dårlig holdning eller stillesiddende arbejde. Og netop derfor er en foamroller også et godt redskab at arbejde med for at forbedre både muskulatur og smidighed i hverdagen – også selv om du måske ikke træner så meget.

EN FOAMROLLER GIVER BEDRE PRÆSTATIONER

Først og fremmest kan en foamroller bruges til at strække dine muskler og led ud, så du dermed er med til at forbedre deres elasticitet. Dette gør både, at du bliver mere mobil og fleksibel, men på samme tid også, at du både opnår bedre præstationer og ikke mindst sørger for at forebygge potentielle skader. For lige som med klassiske udstrækningsøvelser kan du med en foam roller sørge for at få strukket dine muskler ud – især hvis du bruger din foamroller både før og efter din træning.

OPNÅ MINDRE ØMHED MED EN FOAMROLLER

En anden smart fordel ved at gøre brug af en foamroller er, at den minimerer din ømhed efter træning. Du ved sikker selv, hvor ondt det kan gøre at have ømme muskler, som kan vare op til flere dage efter en effektiv træning. Ved at øge din blodcirkulation under massage og udstrækning ved brug af foamroller mindskes musklernes ømhed.

FORBEDRET BLODOMLØB VED BRUG AF FOAMROLLER

Netop blodcirkationen er der mange fordele ved at øge – og her handler det ikke kun om at have varme fødder og hænder. For når det kommer til din træning, er en god blodcirkulation nemlig med til at øge din cirkulation rundt i både vener, arterier og kapillærer, hvilket er med til at øge dine musklers evne til at modtage oxygen. Og når dine muskler er modtagelige overfor oxygen, resulterer det i, at de både bliver friskere og stærkere, hvilket også har en stor indflydelse på dine præstationer. Ud over at øge blodcirkulationen har en sydkoreansk undersøgelse vist, at brug af foamroller kan være med til at reducere stress, da den mindsker mængden af stresshormonet kortisol i blodet.

HVILKEN FOAMROLLER SKAL JEG VÆLGE?

Når det kommer til valget af foam roller, findes der i dag et hav af forskellige modeller og brands. Her findes der både foamrollere med helt glatte overflader og foamrollere med mere grove mønstre. De glatte foamrollere giver et jævnt tryk, mens de mønstrede er mere hårde ved musklerne. Derfor anbefaler vi altid ”nybegyndere” at vælge en foamroller med glat overflade for at få den bedste og mest behagelige start, da de grovmønstrede virkelig kan give intense massager. Hvilken hårdhed du bør vælge din foamroller i, skal du vurdere ud fra, hvor dyb en massage du ønsker.

HVORDAN BRUGES EN FOAMROLLER?

At bruge en foamroller er relativt let og kræver ikke meget øvelse. Helt basalt bruges en foamroller ved at hvile den kropsdel du ønsker at massere oven på rullen, hvorefter du stille og kontrolleret ruller frem og tilbage i et jævnt tempo. For at styre hvor hårdt presset og massagen skal være, skal du blot bruge din kropsvægt ud fra, hvad du synes, der er behageligt. Vær dog opmærksom på, at massage med en foamroller sagtens kan være en smule smertefuldt – men dog vil det altid føles bedre efter et par rul på det ømme eller netop trænede område. Du vil takke dig selv dagen efter!

HER BØR DU BRUGE DIN FOAMROLLER

Når det kommer til foamrolling, er de bedste områder at behandle oftest dine lægge, lår og balder hvis du er løber. Dog kan du også sagtens anvende din foam roller til fx at mobilisere din ryg eller skuldre eller til at behandle mindre områder som nakken eller skinneben. Hertil vil det dog være anbefalelsesværdigt, at du investerer i en foamroller i mindre skala, da de mindre foamrollers især egner sig godt til mindre muskelgrupper.
Hos Løbeshop har vi altid et stort udvalg af foamrollers i forskellige størrelser, materialer og ikke mindst farver. Vores kundeservice sidder desuden altid klar til at hjælpe dig, hvis du skulle have spørgsmål til køb af foamroller. Tøv ikke med at kontakte dem.