Fuld beskrivelse af Asics Herre Gel-Kayano 27 AWL
GEL-Kayano 27 er ASICS topmodel til den pronerende løber, og er designet med de nyeste teknologier, som sikrer perfekt komfort og stabilitet.
Kort og godt om ASICS GEL-Kayano 27 AWL
- Stabilitetssko
- 13 mm drop (dame), 10 mm drop (herre)
- FlyteFoam mellemsål
- GEL-hæl for øget stødabsorbering
- All-winter-long-version
All Winter Long-version
Med GEL-Kayano 27 AWL (All Winter Long) får du fremragende komfort og avanceret support som du kender det i Kayano.
Men derudover får du på samme tid en model, der her er både vandafvisende og konstruet med ekstra reflektionsevne til at gøre dig synlig når du løber i mørket.
Er du derfor vild med Kayano, vil denne model klart være en vinter-favorit til dine løbeture i vådere og mørkere miljø.
Det er nyt i ASICS GEL-Kayano 27
Skoens største opdatering er, at ASICS har fokuseret på at lave en kønsspecifik stabilitet, da mænd og kvinder har tendens til at have forskellige fodformer.
Dette gør, at de lægger forskelligt pres på de forskellige dele af deres fødder, når de løber, og netop derfor har ASICS konstrueret Kayano 27 til at passe til behovene hos hvert køn.
I damemodellen har Space Trusstic-systemet ekstra støtte til bevægelse fremad, mens mændene har mere buestøtte mod indersiden af buen i svangen.
Desuden er FlyteFoam-skummet blødere i damemodellen, og så har ASICS også tilføjet 3 mm skum mere for at imødekomme kvindernes biomekaniske behov.
Skoens overdel er også blevet opdateret for at kunne holde fødderne mere kølige, og desuden er sålen også blevet en smule mere fleksibel end den er i Kayano 26.
Overdel
Skoens overdel har fået et par små ændringer, og er lavet i et lettere mesh-materiale for at skabe øget åndbarhed og ventilation til fødderne under løb.
Hælkappen er blevet stærkere og holder din fod bedre på plads, når du løber, hvilket bidrager til øget stabilitet.
Ydersål
Skoens ydersål er lavet i AHAR-materialet (ASICS High Abrasion Rubber), som er et meget holdbart materiale, der giver god trækkraft i både våde og tørre forhold.
Efter mange kilometer er det derfor kun minimalt slid, der vil kunne ses på denne sko.
Mellemsål
GEL-Kayano er konstrueret med en mellemsål, der består af FlyteFoam Propel-skum, som ligger i den øvre del og som tilføjer super god responsivitet og returenergi til skoen.
Mellemsålens nedre del består af det lette og affjedrende FlyteFoam, som bidrager til en blød og behagelig stødabsorbering.
ASICS har på GEL-Kayano 27 tilføjet mere GEL for at give skoen mere komfort ved afsæt og landing.