Din indkøbskurv er tom.

I alt: 0,00 DKK
   
Køb for 1000,- mere og få gratis levering * gælder ikke enkelte tunge varer

FAQ

 

Er det sikkert at handle på Løbeshop.dk?

Det er en myte at handel på nettet er forbundet med stor usikkerhed. Fakta er, at risikoen for svindel er minimal, og at den danske lov er opbygget således at du som forbruger står rigtig stærkt og ikke selv skal dække et tab hvis uheldet skulle ske.

Vi anvender DIBS integrerede betalingssystem til gennemførsel af betalinger. DIBS er Danmarks mest benyttede betalingsløsning og benyttes af mange af Danmarks største virksomheder som tilbyder netbetaling. Kommunikationen med DIBS er beskyttet via en 128 bit SSL krypteret forbindelse samt en personlig md5 nøgle. På betallingsdelen kan du se at http:// i adresse/URL feltet i browseren, ændres til https://. Derved kan man se, at det er en 128 bit SSL krypteret forbindelse.
Dette gør, at dine personlige oplysninger ikke kan aflæses eller forfalskes af andre, derved opnår du en sikker handel på nettet. Løsningen er selvfølgelig godkendt af PBS, og er faktisk sikrere end at handle fysisk i en normal butik.

Skulle du have nogle spørgsmål til sikkerheden ved at handle på nettet er du velkommen til at kontakte os på info@loebeshop.dk, Tlf. 86983614.

Hvilke kort kan bruges på Løbeshop.dk?

Følgende kort kan bruges på loebeshop.dk:

Dankort, Visa, Mastercard, Visa Electron og JCB

Hvor er mine kontrolcifre?

På chip dankort finder du kontrolcifrene i feltet med din underskrift. Du ser 7 cifre i feltet og de sidste 3 er dine kontrolcifre.

Hvor er mit kortnummer?

Dit kortnummer består af 16 cifre og findes på forsiden af dit betalingskort.

Hvor finder jeg kortets udløbsdato?

Udløbsdatoen består af måned og årstal. De står som oftest på forsiden af kortet, lige under dit kortnummer. BEMÆRK: Det lille V efter udløbsdatoen er et sikkerhedsmærke i kortet og ikke en del af udløbsdatoen.

Hvor lang er leveringstiden?

Hvis der er tale om en ordre udelukkende bestående af lagervarer, som er angivet med 1-3 hverdages levering, så går der 1-3 hverdage, før du har din ordre leveret. Er der tale om tryksager, tager vi en snak om leveringstiden ved ordreafgivelsen.
Ved specialbestillinger på varer som ikke er online i shoppen, aftales leveringstiden ved ordreafgivelsen.

Har du bestilt både lagervarer og bestillingsvarer i din ordre, vil ordren blive leveret samlet når alle produkter er klar til afsendelse. Derfor er leveringstiden den, som produktet med længst leveringstid har.

Leveringstiden står ALTID angivet på din ordrebekræftelse. Nogle gange er vi hurtigere end ordrebekræftelsen angiver. Skulle vi imod forventning ikke kunne overholde denne leveringstid, kontakter vi dig hurtigst muligt.

Jeg har ikke betalingskort, kan jeg handle alligevel?

Hvis ikke du har et betalingskort, som kan bruges på loebeshop.dk, så kan vi behandle din ordre som en bankoverførsel.

Ønsker du et produkt som er en vare med tryk eller brodering, så kan vi kun behandle den som en bankoverførsel.

Hvis du vil gøre brug af en af ovenstående muligheder, skal du kontakte os på Tlf. 86983614 eller sende os en mail på info@loebeshop.dk. Inden du kontakter os, er det vigtigt at du har nogle nøgleinformationer klar, så der ikke er tvivl om, hvilke produkter du ønsker og hvor de skal sendes til.

Først og fremmest skal vi bruge stylenumrene på de varer du ønsker. De står under overskriften på produkterne. Derefter skal du gøre dig klart, hvilke størrelser du ønsker de givne produkter i og hvad der eventuelt skal trykkes eller broderes.

Herefter kontakter du os på enten Tlf. 86983614 eller på mail info@loebeshop.dk og vi vil være dig behjælpelig med at lave din ordre med det samme.

Jeg har ikke modtaget ordren og den er afsendt.

Er din ordre sendt med PostDanmark, har den et pakkenummer (Track and Trace), som du modtager pr. mail når pakken sendes. Med dette nummer kan du følge pakkens vej fra os til dig. Ved at klikke på linket i din track and trace mail, kan du se, hvor pakken er. Hvis den ligger på posthuset, kan du få den udleveret mod fremvisning af ID -også selvom du ikke har modtaget din adviseringsseddel fra Post Danmark.

I langt de fleste tilfælde er det vores erfaring at posthuset finder din pakke og du vil kunne få den udleveret, mod tilstrækkelig legitimation (Pas, kørekort eller lignende).

Har du bedt om at få din pakke sendt med GLS, modtager du en mail så snart den er afsendt og igen så snart den er fremme ved den pakkeshop du har valgt. Også hos GLS kan du spore din pakke med det pakkenummer du modtager i mailen. Her går du blot til www.gls.dk og indtaster pakkenummeret eller klikker på linket i din mail.

Er du i tvivl om hvordan din ordre er sendt er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 86983614.

Jeg vil gerne ændre/tilføje i min ordre.

Vi kan ikke hæve mere på dit kreditkort, end du allerede har tilladt os ved bestillingen af en ordre, men vi vil naturligvis altid være behjælpelige, hvis der er glemt noget, eller du gerne vil have mere, end du allerede har bestilt.

De muligheder du har for at tilføje varer til en ordre er som følger:

Du kan lave en ny ordre og i dennes kommentarfelt, skrive at denne nye ordre skal sendes sammen med en allerede eksisterende ordre. Så sender vi de to ordrer sammen, så snart de begge er klar til afsendelse. Vi vil automatisk sørge for, at der kun betales fragt for den samlede ordre og ikke for dem begge. Dette gælder dog kun hvis ordren ikke er blevet afsendt i forvejen og ordren ikke allerede er i proces til at blive afsendt. Derfor garanterer vi ikke dette. Kontakt os venligst hvis du vil være sikker.

Du kan vælge at få annulleret din nuværende ordre og lave en ny ordre, hvor du har det hele samlet i stedet for at have det på to fakturaer. Igen gælder det kun, hvis første ordre ikke er sendt eller i proces til afsendelse.

Vi anbefaler, at du ringer til os på tlf. 86983614 inden du gør brug af ovenstående muligheder, hvis der skulle være spørgsmål til fremgangsmåden.

Hvis du vil slette din ordre helt, ændre i størrelser, fjerne et produkt fra ordren eller lignende er det selvfølgelig muligt. Ring til os på tlf. 86983614.

Sender i til Afghanistan og Irak (Feltpost)?

Ja, det gør vi. Når du har tastet navn og adresse, kommer der et notatfelt. Her bedes du venligst skrive din feltpostadresse. Vi sender den så dertil og krediterer efterfølgende momsbeløbet.

Sender i til Grønland og Færøerne?

Vi sender til det meste af Europa. Ved forsendelser til Grønland, Færøerne og Schweiz opkræves ikke moms. Momsen fratrækkes allerede ved betaling.

Vil i sponsorere os?

Vi laver stort set ingen personsponsorater. Har du en rigtig god idé, sag eller synes du bare, at i er uundværlige at sponsorere, er du dog meget velkommen til at smide en mail til rolf@loebeshop.dk. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.