JULEUDSALGET ER I GANG - KLIK HER OG SE ALLE VARER PÅ UDSALG

×

Asics løbesko - stort udvalg hos Løbeshop

ASICS LØBESKO


- Asics Nimbus, Kayano, Cumulus og Kinsei

Her hos Løbeshop har vi vel nok Danmarks største udvalg af Asics løbesko. Her finder du altid de kendte modeller, som Kayano, Nimbus, Kinsei, Cumulus, GT-2000 m.fl. til fantastiske priser. Vi har Asics sko til alle typer løbere, hvad enten din løbestil er pronerende, supinerende eller neutral. Tjek også 33-serien, som er løbesko, der appellerer til natural running segmentet.

Asics er kendt for sine mange klassiske modeller hvor komforten er i højsædet. GEL-stødabsorberingen giver en god respons og dæmper nedslaget effektivt. GEL-absorberingen har den fantastiske egenskab at den slides meget langsomt og den vil altid holde skoens levetid uden at miste effekt.


 

Når man afsøger markedet for løbesko, er det svært ikke at støde ind i Asics. Selvom det på verdensplan er Nike, som er repræsenteret på de fleste fødder til motionsløb, så er det i Danmark Asics, som er førende på markedet. Det er modeller som Nimbus, Kayano, Cumulus, GT-2000 og DS-Trainer, der sikrer førertrøjen. Vi skal helt tilbage til 1949 - altså dengang Jutlandia kom vidt omkring - for at opleve starten på Kihachiro Onitsukas drøm om at producere sportsfodtøj. Dengang var det basketsko. 

I dag har man bredt sig ud på bl.a. volleyball, tennis, triatlon og løb, herunder landevejsløb, trail og track'n field, og i Danmark er ligger de største succeser på løbesegmentet, samt volleyballskoene, der hovedsageligt sælges som håndboldsko.
ASICS er en forkortelse af det latinske udtryk Anima Sana In Corpore Sano - på dansk oversat til ”En Sund Sjæl I En Sund Krop”.
Asics har enormt meget fokus på test og udvikling, og i den forbindelse byggede de i 1990 et stort test og udviklingscenter. Centeret, som hedder Research Institute of Sports Science ligger i Kobe, Japan.


 

Asics Kayano:

Flagskibet for den pronerende løber er uden tvivl Kayano, som i skrivende stund kører på 22'ende år og derfor har modelbetegnelsen Kayano 22. Lige som de fleste andre sko til pronerende løbere, så er Kayano igennem årene blevet meget mindre "kontrollerende". Dvs. skoen har fået mindre kraftig pronationskontrol, og lader nu i langt højere grad end for bare 4-5 år siden, foden afvikle løbet naturligt. Det skal ikke forstås sådan at Kayano er blevet en natural running sko, for det er den på ingen måde, men den er nu mere fleksibel og mindre støttende i sin opbygning, hvilket absolut skal tolkes positivt.

Fra version 21 til 22 er der ikke ændret i skoens mellemsål, så du tilbydes stadig en utroligt komfortabel sål med masser af dejlig blød og absorberende GEL materiale. Den store forskel ligger i den helt nye seamless overdel, kaldet FluidFit. I stedet for at sygninger er meshoverdelen limet sammen, hvilket gør at man kan lave den mere tætsiddende omkring forfoden, uden at det er generende. Tværtimod virker den meget veltilpasset og det tighte fit mindsker risikoen for vabler og gnavsår.

Konklussionen er at Kayano, på trods (og måske på grund) af masser af udvikling, er tro mod sig selv og stadig er en ultra komfortabel sko, som nemt æder masser af daglige træningskilometer. Det er ikke skoen til at sætte personlige rekorder med på de kortere distancer, men det er skoen der kan fragte dig igennem de lange distancer på mest komfortable vis.

asics kayano 22 fluidfit overdel

 

Asics Nimbus

Nimbus er den neutrale pendent til Kayano. Version 18 er kommet på gaden i det tidlige forår 2016. Grundlæggende er Nimbus lige som Kayano en sko til løberen, som ønsker bedst mulig komfort. SpEva mellemsålen er stoppet med masser af stødabsorberende GEL-materiale, og overdelen er super komfortabel og fleksibel, så for den neutrale løber er her opskriften på en sko, som skånsomt kan tage dig igennem de lange træningsture.

 

Køb Asics løbesko her:

120 vare(r)

Side 1 af 5

Sorter faldende

120 vare(r)

Side 1 af 5

Sorter faldende

Pronation:

Når man løber lander de fleste på ydersiden af hælen, hvorefter foden ruller ind mod midten eller indersiden, i højre eller mindre grad. Det er det, som kaldes pronation. I 90'erne og 0'erne har der været meget fokus på at producere løbesko, som på sin vis modarbejder fodens naturlige rul. Man har altså forsøgt at rette op, så løbet afvikles mere lige og vinklen mellem ankel og fod bliver mindre.

Dette har man oftest gjort ved at indsætte en "kile" af et hårdere skummateriale på indersiden af skoens mellemsål. Det har betydet at man for år tilbage har set nogle ekstreme eksempler på stive og tunge løbesko i "murstensklassen".


Lettere og mere fleksible sko 

I 10'erne har synet på pronation og behovet for at guide foden ændret sig, og tendensen har de sidste år været at skoene giver mere frihed til at foden kan afvikle løbet på en mere naturlig måde.

Den diametrale modsætning til de stabile pronationssko, er fænomenet "natural running", hvor skoene er ultra fleksible og ofte med meget lidt eller ingen hældrop. Her får foden lov til at gøre arbejdet og skoene er mere eller mindre kun tænkt som en beskyttelse mod underlaget.

Der produceres og sælges stadig mange traditionelle løbesko med og uden pronationskile, men fælles for næste alle disse, er at de er blevet langt mere fleksible og lettere end man har været vant til.
En af grundene er selvfølgelig at den generelle holdning til behovet for stabilitet i sko er ændret, men udvikling af nye og bedre materialer har gjort det muligt at lave meget lette sko, uden nødvendigvis at gå på kompromis med holdbarhed og stødabsorbering.

Så har du et par 5-10 år gamle løbesko stånede på hylden derhjemme, så overvej en udskiftning, for udviklingen har været eksplosiv i branchen de sidste år, og du vil med sikkerhed føle en kæmpe forskel til det bedre.